Author: alyzzanielsen

Hej med jer!

For nyligt blev jeg spurgt om jeg ikke ville skrive et indlæg om vores rejse til Puerto Banús med børn – for er det egentlig en børnevenlig destination? – kort svar: JA det er det, og nej det er ikke for at lyde mega bloggeragtig at jeg skrive jeg er blevet spurgt om jeg vil forfatte et indlæg, for det passer faktisk. Men jeg har afholdt mig fra den klassiske ”åh nu er I SÅ MANGE der har spurgt…” – spøg til side.

Vi havde planlagt at 2020 skulle være det ultimative rejseår! Vi startede med at tage til Budapest i Vinterferien (se indlæg her: https://alyzza.com/budapest/), men kort tid efter det lukkede hele verden ned, som I ved. Vi skulle have været i Singapore og på forlænget weekend i Cambodja i hele juli måned og selvom der i marts var laaaaaang tid til juli og at corona forhåbentlig så ville være væk til den tid, så var virkeligheden en helt anden. Vores tur blev aflyst (til børnenes store skuffelse), og med lidt besvær, god vilje og en masse follow-ups, så fik vi også refunderet vores flybilletter, for bevares 20.000,- er da også værd at kæmpe lidt ekstra for synes jeg!

Vi vidste at vi blev nødt til at arrangere et eller andet, for nu havde børnene 1 måneds sommerferie og selvom vi elsker vores lejlighed, så er det længe bare at være hjemme og særligt når vi alle havde glædet os til en fed tur til Singapore og Cambodja. Da grænserne åbnede overvejede vi at køre til Hamburg, for den by kender vi og der har vi været før (se indlæg her: https://alyzza.com/hamborg/ )

Men vi endte så, ret spontant, med at booke billetter til skønne Sydspanien, nærmere betegnet Puerto Banús, Marbella. Min mor og stedfar har lige købt en skøn ferielejlighed dernede og den stod fuldstændig nyrenoveret den 30/7, og så så vi vores snit til at indvie den. Min mor kom fra Singapore og besøgte os i Danmark i starten af juli og så drog vi alle sammen til Malaga lufthavn. Min stedfar var desværre ”stuck” i Singapore, forstået på den måde at han sagtens kunne rejse ud af landet, men det ville være besværligt for ham at komme ind i landet igen, og ikke uden karantæne på hotel i hele 14 dagen på trods af negativ test (så langt ude!) – hvilket var lidt et benspænd i forbindelse med hans job desværre.

Så vi tog afsted og nød 8 skønne dage i Spanien, og da vi tog derned var der ingen corona restriktioner fra Danmarks side, men det kom der så mens vi var dernede. Der var ingen problemer i det for os, andet end at vi blot skulle tage en test når vi kom hjem og naturligvis vente med at forlade hjemmet før vi havde fået svar. Så ingen karantæne heldigvis! Det var også i Nordspanien at corona var slemt, ikke i syd og selvom det er det samme land, så glemmer man tit hvor stor det egentlig er. Vi landede i Malaga lufthavn og flyturen fra København tager ca. 3 timer og 45 minutter. Vi lejede bil hos Del Paso, som min mor efterhånden har opbygget sig et godt forhold til. Det gælder om at holde tungen lige i munden for ikke at blive røvrendt af disse biludlejningsfirmaer vil jeg sige, så det var fedt hun var med og kunne bane vejen i den jungle af biludledjningsfirmaer. Vi mærkede ikke så meget til Corona dernede, andet end benyttelsen af mundbind, der minder om det vi oplever herhjemme lige nu, bortset for at i Spanien er det lovpligtigt at benytte det i supermarkeder, i butikker og på gaden hvis der er mange mennesker. De har endda corona-police gående på gader og stræder for at sikre at folk overholder reglerne.

Jeg vil ikke komme med en detaljeret rejsedagbog om hvad vi foretog hver dag mens vi var afsted, men blot komme med nogle fede oplevelser vi havde som en børnefamilie på tur, og selvfølgelig også nogle restaurantanbefalinger. Drengene siger stadig, at de savner Puerto Banús og at det var deres bedste ferie nogensinde. På det her tidspunkt var Esaiah 7, Anakin 5 og Saphira var lige blevet 2 år. I og med at vi havde en fast base i lejligheden (der btw ligger lige nede ved havnen med havudsigt), så spiste vi oftest aftensmad hjemme og så smurte vi madpakker som vi havde med på farten, for børn der går sukkerkolde i 38 graders varme er ikke til at spøge med!

Familieaktiviteter som vi anbefaler

Old Town Marbella

Den gamle bydel i Marbella er smuk som dagen er lang, og de små butikker og gader viser få fint en del af den spanske kultur. Der var stille den dag vi var der, netop fordi vi valgte at ankomme under siestaen (som de tager ret alvorligt hernede), så mange butikker var lukket, men enkelte var stadig åbne. Marbella ligger ikke mere end 10-15 minutters kørsel væk fra Puerto Banús, så vi vidste vi altid kunne komme tilbage en anden dag. Men det er et fint sted at tage hen for at købe små souvenirs og gaver og så ligger det tæt på vandet, så der er også strand og hyggelige restauranter lige ned til vandet.

Castillo de Gibralfaro, Malaga

Dette smukke slot var noget af det fineste vi længe har oplevet. Det er en borgruin der går helt tilbage fra det 14. århundrede, hvor den blev grundlagt af fønikerne i forbindelse med grundlæggelsen af byen. Castillo de Gibralfaro ligger med udsigt over Middelhavet og Malaga og lå ca. 45 minutters kørsel fra Puerto Banús. Det var en magisk oplevelse at få lov til at gå på opdagelse i de smukke ruiner og børnene løb rundt og legede og var enormt betaget af historien (som vi oversatte eller fandt frem på vores telefoner) og selvom det var varmt og solen bagte ubarmhjertigt ned fra himlen, så var der ikke det en Nutella mad ikke kunne klare. Til de der ikke får madpakke og snacks med, så er der også en lille café på selve fæstningen samt vandposter og toiletter.

Bioparc Zoo, Fuengirola

Hvis I er til Zoologisk Haver og dyr, så er det her klart en Zoo vi kan anbefale. Det er en mindre Zoo og så er den henlagt i skygge grundet de mange høje træer der omgiver haven. Det var lige hvad vores børns små ben kunne klare. De har også et lidt spøjst udvalg og sammensætning af dyr, men vi fandt ud af at en del af dyrene er dyr der er blevet reddet fra fx cirkus eller andre trange kår, hvor de ville have lidt en grum skæbne. Så i det ene bur var der et dovendyr, i det næste en gorilla og dernæst en Komodo varan og en tiger – sjov kombination, men når vi kendte historien bag, så gav det faktisk fin mening. Omgivelserne var rigtig fine og lignede noget fra Junglebogen. Der er en god restaurant og legeplads i haven, hvor vores børn nød noget af deres yndlings mad; burger, bolognese og nuggets – næsten autentisk spansk 🙂

Stranden og havnen i Puerto Banús

Vi kørte på tur næsten hver dag, men vi nød også vores egne omgivelser i Puerto Banús, hvor vi boede 2 minutters gang fra stranden og lige ned til havnen. På havnen kunne særligt drengene får en masse tid til at gå med at kigge på de store yachts og dyre biler – et sandt paradis må man sige. Vi var også nede og få is et par gange (eller ti), og det er på ingen måde unormalt at se børn på gaden i Spanien i de sene aftentimer. Grundet siestaen og varmen, spiser de sen aftensmad – det er en del af spansk kultur.

Plaza Antonio Banderas

En spytklat fra vores lejlighed og havnen ligger Plaza Antonio Banderas, og det er sådan en alt-mulig-plads hvor der bliver holdt alt fra karnevaller og markeder alt efter sæson. Da jeg var her sidst i oktober 2019 var pladsen tom, men den her gang var der et stort Tivoli med forlystelser og små boder der solgte tøj og andre dimsedutter.

Hulerne I Nerja

Da jeg var i Spanien som barn i år 2000, kan jeg huske at vi besøgte hulerne i Nerja. Jeg kan huske hvor betaget og en smule skræmt jeg var over dem, men samtidig også ret fascineret. Jeg havde fortalt børnene om det, mest om mine minder og hvordan hulerne ved en fejl blev opdaget af nogle børn der fulgte efter nogle dyr for flere 100 år siden, og på den måde opdagede de disse prægtige huler, så dannede hjem og ly for vind og vejr for deres landsby. Det var lige så magisk om jeg huskede det, og drengene var meget betaget. Der er trapper og ingen elevator, så det er på ingen måde barnevognsvenligt vil jeg lige skynde mig at sige.

El Balcon de Europa / Nerja by

10-15 minutters kørsel fra hulerne ligger Nerja by, og den er altså også et besøg værd. Det er en lille landsby-agtig by med små pladser, et hav af autentisk spanske restauranter og priser hvor de fleste kan være med, i forhold til Puerto Banús hvor der er svimlende dyrt. Vi besøgte El Balcon de Europa og bandede og svovlede over at vi ikke havde taget badetøj med. Næste gang spiser vi frokost i byen og tager en strand dag også, for wow hvor var vandet bare smukt og lige til at hoppe i!

Restauranter

La Sala i Puerto Banús

Her er der virkelig lækkert mad, skønne drinks og live musik – virkelig godt sted med et fedt vibe (og det siger jeg ikke kun fordi vi kender ejeren). Priserne er fair, men selvfølgelig i den høje ende i forhold til så mange andre steder. Vi fik snacks og drinks da vi var der (min mor, søster og jeg)

Rosas Café Marbella

Smuk insta-venlig café med lækkert mad og skønt koncept. Jeg spiste der med min lillesøster, men jeg ved at børnene vil elske det når vi kommer igen. En rigtig blogger-café, og det var også tydeligt at se på de øvrige gæster. Følg dem på Instagram @rosascafemarbella

Picasso, Puerto Banús

Lige ved siden af vores lejlighed på havnen ligger Picasso, som er en restaurant der er kendt for deres skønne mad og gode service, og særligt deres pizzaer. Det er tit ret svært at få bord der og folk står i kø i lang tid hver aften. Men vi fik plads på vores sidste aften i Spanien og det var ikke noget problem fordi vi allerede var der kl. 18.00 (hvilket som nævnt ikke er et normalt spise tidspunkt for spanierne. Vi nød den lækre mad og den gode atmosfære. En pizza koster omkring 15-20 euro, så det er ikke ligefrem billigt, men det er god mad for pengene og jeg kan udmærket forstå at den restaurant er så eftertragtet!

Jeg kunne skrive et laaaaaaangt indlæg om smukke Spanien, men jeg tænker at det her opsummerer rimelig godt hvad vi var begejstrede for på vores tur. Næste gang vi kommer, håber vi på at kunne være der længere og køre nogle længere ture. Jeg vil gerne vise Martin og børnene Alhambra, Granada, Sevilla eller evt. køre en tur til Sierra Blanca og stå på ski. Mulighederne er mange og vores fantasi fejler aldeles ikke noget. Når verden åbner op igen vil jeg anbefale alle at rejse til skønne Sydspanien, for der er bare så mega lækkert og fedt! Min mor og stedfar lejer også deres lejlighed ud – kontakt mig for mere info. Det var vemodigt at forlade Puerto Banús, og selvom det altid er skønt at komme hjem igen, var drengene klart enige om at vejret altså er bedre i Spanien. Det kan jeg kun give dem ret i 🙂

Som altid må du endelig skrive til mig hvis der er noget du ønsker uddybet – det er du hjertelig velkommen til. Følg også gerne med på min instagram @alyzzahnielsen og min rejse-instagram @dreamtravelfamily – jeg lægger billeder og stories op på begge profiler fra vores rejser.

Tak fordi du følger med 🙂

Xoxo Alyzza

Bedst som jeg kom igang med mit nye online-univers her på siden, så kom Corona og vendte op og ned på det hele. Det skal ikke forstås som, at jeg eller nogen jeg kender har været syge eller det der ligner, men det er vist ikke nogen overraskelse, at sygdommen der har rystet hele verden, også har påvirket os her på matriklen. Corona, Covid-19, lockdown, afstand, sprit mm. er ord der pryder vores hverdag i stor stil, og med god grund naturligvis!

Jeg har ærligt ikke haft det store overskud til at skrive indlæg de sidste mange måneder, og heller ikke følt jeg har haft noget der var værd at dele. Min hverdag på lockdown mindede sikkert om din og det at være hjemme med et vuggestuebarn, et børnehavebarn og et skolebarn har været givende på mange punkter, men også hårdt og kl. 20.00 når alle sov var jeg godt brugt 🙂 – men selvfølgelig skulle mine eksamener passes, så det blev de om natten. Det skal ikke være et ynke-indlæg det her, men når jeg ser tilbage på månederne fra april til juni, tænker jeg “holy cow, hvordan fik jeg lige det til at fungere?”. Men sådan er det jo, man får det til at fungere og går i survival mode for at vi alle kommer helskindet igennem. En ting er helt sikkert; vi har aldrig bagt så mange kager, tegnet så mange tegninger eller været så meget ude i naturen som vi var under lockdown, og med en 7 årig i hjemmeskole, jeg har også fået en fornyet respekt for skolelærere! Da hverdagen så kom tilbage, eller gradvis tilbage kan man sige, så skulle vi også vænne os til den for som alle ved var det på nye præmisser at børnene kunne komme afsted i hhv. institution og skole. Jeg blev i de efterfølgende uger også opmærksom på de gode ting som lockdown har givet os og vores familie, og det er bl.a.

1. Vi kom tættere på hinanden som familie (far arbejdede hjemme i hele perioden og selvom det kunne være udfordrende for ham at have vigtige forhandlinger over Zoom, så fik vi det til at fungere og det var dejligt at kunne få kys og kram midt på dagen)
2. Vi sad sammen om middagsbordet HVER aften (fordi vi af gode grunde ikke kunne komme på vores faste træningshold i FitnessWorld og der var tid til at kredse om madlavningen fordi det ikke behøvede at være noget hurtigt og let).
3. Vi havde som familie mere overskud til hinanden og børnene havde færre “flip”.
4. Jeg har overvundet min køreskræk og kørte ud i det blå med alle tre børn hver eneste dag (og den her var kæmpestor for mig! Jovist jeg har haft kørekort siden jeg var 19 år, men jeg har ikke kørt siden en kold april dag i 2013, og det skyldtes at jeg var i en mindre ulykke i p-kælderen i Lyngby Storcenter. Der skete ikke noget med nogen overhovedet, bilen fik en bule og jeg blev enormt forskrækket, for Esaiah var med i bilen og bulen kom i den side han sad i sin autostol. Det er svært for mig at forklare, men det sad i mig som et traume og har gjort det lige siden, og det kan tælles på 1 hånd de gange jeg har kørt efter det – MEN NU KØRER DET! Bogstavelig talt, for jeg blev nødt til at overkomme den frygt når vi skulle ud i det blå, for børnene skulle underholdes og far skulle have ro til at afholde møder og forhandlinger fra hjemmekontoret i soveværelset. Så vi tog på ture til Bellevue Strand, Charlottenlund Fort, Dyrehaven og alle parker og legepladser i Gentofte. Det virker måske som peanuts for en der altid har kørt uden problemer, men for mig har det været en befriende proces og jeg er stolt!).

Vi skulle have været i Singapore og besøge min mor og papfar i hele juli måned, men ak den rejse blev selvfølgelig aflyst. Den var svær at sluge for børnene, for de havde glædet sig. I stedet tog vi til Marbella i Sydspanien for at hjælpe min mor med at klargøre deres nye lejlighed dernede, det kommer der et seperat indlæg om så snart jeg har sorteret alle de mange billeder vi tog dernede. 8 dage i Puerto Banús var fantastiske og vi planlægger også at holde jul dernede.

Som overskriften så fint indikerer, så får I også et lille uddrag af den nye erotiske roman som jeg er igang med at skrive. Det er min plan at færdiggøre den indenfor de næste par måneder og jeg arbejder benhårdt på at få skrevet den færdig. Jeg har brygget på den længe og jeg er spændt på hvordan den bliver taget imod. Jeg vil ikke afsløre for meget her, men jeg kan fortælle at den handler om en engelsk kvinde ved navn May, som er flyttet til Danmark med hendes danske mand Michael. De er lykkeligt gift, bor i Klampenborg og sammen har de to børn. May har alt hvad hun kunne drømme om og lever et typisk rich housewife liv, men Michael arbejder i Bruxelles og er kun hjemme i weekenderne og May føler sig ensom når han er væk. Hun møder så to kvinder der introducerer hende til Parabella et netværk, en klub hvor sex er i hovedsædet og inden længe bliver May draget ind i et univers hvor hun får lov at udleve hendes dybeste seksuelle fantasier og længsler, men det er også et univers fyldt med løgne, intriger og regler. OBS: uddraget må ikke deles andre steder uden min tilladelse.

Uddrag af erotisk roman (som jeg endnu ikke har fundet et navn til)

”Welcome to Parabella Mrs. Scott. Good to see you”, sagde hun. May smilede til hende. 

                      ”You too Tara” svarede hun. May brugte sit originale efternavn når hun var i Parabella og ud af øjenkrogen så hun at Tara registrerede hendes navn. Da May gik gennem døren og ind i salen blev hendes sanser overrumplet af den intense lugt af latex, sved, læder og duften af sex. Hun smilede for sig selv og bed sig i underlæben. Til højre for hende stod endnu en ung kvinde, russisk gættede hun på, med en bøjle i den ene hånd og den anden hånd rakt ud mod hende. May tog sin kjole af og gav den til kvinden sammen med hendes taske. 

                      ”God fornøjelse”, sagde den unge kvinde med en kraftig russisk accent. I sit sexede undertøj stillede hun sig ved indgangen til lokalet og betragtede sine omgivelser. I venstre side af salen var et stort sofakompleks hvor der var frit slag, og det var oftest der at folk startede inden det rigtig gik løs. Der lå en del kvinder og fik oralsex af mænd, og enkelte også af kvinder og en mand lå i en sofa og stønnede særdeles højt, og det var forståeligt for han lå med underlivet udover sofaens kant, det vil sige der var adgang til en kvinde der gav ham et blowjob og en der slikkede hans anus – heaven on earth kaldte hun det i sit stille sind. De fleste mænd fandt det homo-agtigt og enormt tabubelagt at blive kærtegnet omkring anus, men ikke her i Parabella, her var det normalt og ingen dømte dig for at nyde. I midten af salen hang der reb ned fra loftet og det var her der blev udført japansk bondage. May havde prøvet det et par gange, og kunne sagtens se det fascinerende i det, men fik ofte en klaustrofobisk fornemmelse af at være bundet på den måde, så det var ikke noget hun dyrkede, men hun fandt det spændende at se på. Til højre i salen var der en kæmpe seng der bestod af omkring 20 dobbelt senge, hvor mange lå og dyrkede sex. Reglen var at når man havde sex der, var der åbent for gæster, altså en mand eller kvinde, kunne frit deltage i en sex akt mellem to, eller flere, mennesker hvis der opstod en åbning. May havde ofte sex der, men det kom an på hendes humør og hvor liderlig og legesyg hun var. Bagerst i salen var de sjove faciliteter. Der var rum med diverse sex gynger og rum med kighuller hvor folk udefra kunne kigge ind mens man havde sex og så var der også rum med en masse S/M legetøj samt private rooms. May startede, som sædvanligt, med at gå en runde i salen. Den var smukt oplyst som altid og selvom det var et kælderlokale, var der er højt til loftet og et smukt lys i loftet givet af mange lysekroner. Stearinlysene i salen komplimenterede de mange nøgne kroppe og lyden af støn fra både mænd og specielt kvinder gjorde hende våd. Hun gik en omgang for at se om hun kunne spotte nogen hun kendte. Hun så sin veninder, Sarah-Marie og Sif, der begge havde godt gang i en hed affære med hver deres mand. De lå ovre i sengene i højre side af lokalet hvor mændene tog dem i bagfra i doggystyle og så kyssede de to kvinder hinanden samtidig. May fandt det frækt at se sine veninder sådan der og stillede sig foran dem. Sif var tæt på at opnå en orgasme, så hun lukkede øjnene et kort øjeblik og gav sig hen. Sarah-Marie så May stå der og sagde ”kom”, og det gjorde May. Hun satte sig imellem sine to veninder, og imens de fortsat blev taget bagfra, begyndte Sif og Sarah-Marie hver især at slikke Mays bryster. Hun kastede sit hoved bagud i nydelse og glemte tid og sted.

Det var lidt nyt fra mig! Jeg glæder mig til at være mere aktiv her på siden igen, og som altid skal du endelig skrive til mig, hvis der er noget du har spørgsmål til. Følg også gerne med på min Instagram @alyzzahnielsen hvor jeg også vil poste opdateringer på både rejser, hverdag, morliv og min nye bog.

Tak fordi du læser med 🙂

                     

                   

Her kommer det sidste indlæg i min Budapest saga. Begge indlæg vil blive sammenfattet og lagt under “Rejse med børn” fanen så det er til at støve op igen uden at skulle scrolle alt for langt. Jeg fortsætter hvor vi slap!

Dag 3

På tredje dagen stod børnene ufattelig tidlig op, og de havde åbenbart taget det meget bogstaveligt, at vi sagde vi skulle tidligt op og have noget ud af dagen aftenen før. Yikes nå, men op kom vi og som en ægte børnefamilie var vi klar til afgang omkring kl. 08.00. Vores første stop den dag var Great Market Hall, som er en stor indendørs markedshal (fra 1800-tallet) og i flere etager. I underetagen er der slagteri, ost, krydderier og andet mad. På de næste to etager er der turist nips og food to go. Det var sjovt at se de forskellige ting og børnene havde også en fest over det. De fik hver lov til at vælge en lille souvenir, for dem var der nok af der må man sige.

Efter vi havde været på markedet var det tid til lidt fjol og hygge i børnehøjde. I Budapest er der virkelig mange legepladser og det er så MEGA fedt altså. Børnene blev sluppet løs og de voksne kunne nyde en kop kaffe alt i mens. Efter en lille pause og lidt mad (medbragt foccaciabollaer fra vores lokal bager) begav vi os videre ned af Vaci Utca, som svarer til Strøget i København.

Den ende vi startede i mindede lidt om Strøget nede i Rådhuspladsenden – dvs. super turistet, kun nederen og mærkelige butikker og alting koster tæt på det dobbelte. Men vi gik og vi gik (meget langt hvis du spørger Anakin), og da vi nærmede os vores eget område kom de gode butikker. Så vi fik også shoppet en smule og kigget i butikker. Drengene er rimelig rutinerede i det der shopperi og så længe det ikke er en heldags shoppetur, så er det faktisk rigtig gode og have med, og deler gerne ud af deres mode ekspertise. “Mor du ligner en vaskekone i den kjole”, “Wow mor du ligner en prinsesse” eller “Mor du ser vildt cute ud”. Jeg foretrækker de to sidste og erhvervede mig ikke vaskekone kjolen i denne omgang.

Vi kom så til Sankt Stephans Basilika og det var noget jeg virkelig havde glædet mig til at se, som i virkelig virkelig. Jeg er ikke mega troende, men noget tror jeg da på. Jeg ved ikke om jeg tror på Gud, men jeg tror på noget guddommeligt, a higher purpose og alt sådan noget, og så er jeg meget spirituel. Men det tager vi i et indlæg på et andet tidspunkt. Vi delte os op og gik ind i hold, for Saphira var absolut ikke i kirkehumør, faktisk var hun skidesur og pjevset. Så Anakin og jeg gik ind sammen mens Martin ventede udenfor sammen med Saphira og Esaiah og bagefter byttede vi. Man skal være stille når man går rundt derinde og det ville ikke være populært at have en sur tumling med ind, det er helt sikkert!

Jeg har set mange smukke kirker i mit liv – den smukkeste formentlig Peterskirken i Rom, men WOW den her var noget af det flotteste jeg nogensinde har set. Anakin var også meget betaget og spurgte ind til hvad tingene var og hvad de betød. Vi kiggede på statuerne og de fine malerier – faktisk kiggede vi mest af alt op. Vi tændte også et lys for dem der har forladt os. Gennem de sidste 5 år er mine bedsteforældre og papbedsteforældre døden faktisk har jeg kun 1 tilbage. To dage inden vi tog afsted var vi til begravelse for min papfars mor, og børnene var også med. Anakin og jeg tændte et lys for Oldemor-Grethe og så sad vi og bad en lille bøn. Jeg prøvede at forklare ham hvad det vil sige at bede, men han kunne ikke rigtig forstå det tror jeg. Han sidestillede det med at “bede” til julemanden om, at man får det bedste legetøj i julegave. Altså jeg forstår hans perspektiv og med hans forståelse er det nok det nærmeste vi kommer.

Til sidst, for at runde en god dag af havde vi lovet børnene en tur i Budapest Eye. Det var skønt solskinsvejr og det blæste ikke – perfekt. Saphira sov og man måtte desværre ikke have barnevogn med ind i Budapest Eye, så Martin blev på landjorden imens drengene og jeg tog op. Det var en fed oplevelse – særligt for dem. Budapest Eye er 65m højt og selve turen varer ca. 10 minutter og kostede ikke alverden. Der var studierabat og det er altid skønt 🙂 Efter turen tog vi hjem for at slappe af og pakke. Alle var i humør til noget forskelligt til aftensmad, så Esaiah og jeg begav os ud på tur om aftenen efter mad. Anakin og Saphira fik spaghetti bolognese, Martin og jeg fik thai og Esaiah fik burger – og jo vi var 3 forskellige steder for at få det. Heldigt at alting lå så tæt på hinanden og tæt på hjem. Martin og jeg glæder os allerede til at komme herned uden børn, og når børnene er større, så vi kan smage autentisk ungarsk mad og faktisk spise på en restaurant om aftenen. Men alting til sin tid, og måde vi har gjort det på den her tur har helt sikkert været gavnligt.

 

Dag 4

Den sidste dag i Budapest. Vi havde pakket aftenen før, så morgenen gik med at gøre os klar, spise morgenmad, lege og få tiden til at gå inden vi skulle checke ud kl. 10.00. Efter vi havde stillet vores kuffert og tasker drog vi tilbage til området omkring Great Market Hall. Vi gik dertil istedet for at tage metroen og det var god tur. Drengene er simpelthen så seje til det der med at gå på storbyferier. De tager det i stiv arm så længe vi husker at holde pitstops, og det gjorde vi naturligvis også i dag. Efter vi havde været i et par butikker fandt vi et sted og spise frokost og det var på Zing Burger (instagram: @zingburger) og det var mega gode burgere. Esaiah fik den samme som han fik aftenen forinden og spiste den med stor glæde.

Efter frokost begyndte det faktisk at regne, og det var første gang vi oplevede dårligt vejr på turen. Bum bum hvad skulle vi så lave – for faktisk havde vi tænkt os at krydse Liberty Bridge over til Buda siden for at udforske lidt mere der, men det må blive næste gang. Vi endte med at tage til West End shopping mall, hvor vi kunne være i tørvejr, drengene kunne løbe lidt og vi kunne få kigget lidt i butikker. Det gjorde vi så og det blev til 2 nye kjoler til mig og et par nye sneaks til både Martin og alle børnene – drengene var lykkelige og viste dem stolt frem til alle der gad kigge.

Kl. 16.15 blev vi hentet af en taxa ved vores lejlighed og den kørte os i lufthavnen. Det tog ca 40 minutter. I Budapest lufthavn har de god børneunderholdning i form af en indhegnet legeplads midt i spiseområdet. Det vil sige, at børnene kan lege mens de voksne sidder og holder øje og evt. spiser – mega fed detalje. Aftensmad blev til typisk lufthavnsmad og det var helt fint.

Vores fly var on time (thank god) og vi var i luften kl. 19.30 og i København knap to timer senere. Vi kom hjem til Gentofte uden vrøvl fra hverken store eller små og mens vi var i luften sad begge drengen og sagde, at de allerede savnede Budapest. Det tolker jeg som deres måde at sige, at vi har haft en rigtig god ferie. Og til det kan jeg kun sige jeg er enig!

Det var alt om Budapest for denne omgang. Som sagt glæder vi os til at komme herned igen, evt når børnene er lidt større eller måske bare en kærestetur? Sidstnævnte kunne i særdeleshed være fedt for der er mange voksenting vi gerne vil opleve hernede; spise på Michelin restaurant, opleve House of Terror, i spa og meget mere.

Du må endelig kontakte mig hvis du har spørgsmål til noget af det skrevne. Tjek gerne min instagram @alyzzahnielsen, hvor jeg har postet både billeder og stories fra vores tur. Sidstnævnte er gemt i højdepunkter på min profil.

Tak fordi du læser med!

Knus Alyzza

I tirsdags var hele familien inviteret ind til Experimentarium i Hellerup. Formålet var, at vi skulle teste deres nye OL-udstilling der officielt er åbnet igår, den 24. januar (med H. K. H. Kronprins Frederik og det hele). Hvis du ikke har hørt om Experimentarium før får du her et link til deres hjemmeside; https://www.experimentarium.dk/om-experimentarium/

Kort sagt, så er det OL-udstillingen i forbindelse med afholdelse af OL 2020 (som i år bliver holdt i Tokyo), og derfor er der en række aktiviteter man kan prøve kræfter med. Det var en god oplevelse, særligt for drengene, men også Martin. Han er bare skide god til de der ting for han er atletisk, sportslig og oprigtigt interesseret i de der ting. Vi var igennem en række aktiviteter med drengene, alt imens vi blev filmet til Experimentariums reklame materiale, både på de sociale medier og tv (tror jeg nok?). Weekenden forinden havde de haft besøg af andre familier til fotoskydning, men vi skulle filmes.

Esaiah og Martin prøvede at klatre på klatrevæggen – den var virkelig svær. Esaiah er normalt en lille klatreabe, der uden tøven klatrer op i et 10m højt træ, men den her var svær, selv for ham. Han faldt også ned til sidst og landede på sin arm (heldigvis på madras), og så var det naturligt at glide over i næste aktivitet.

Begge drenge og Martin fik også prøvet kræfter med at skyde, både luftgevær og almindelig pistol. Drengene var begejstret for det, og overrasket over hvor tung en riffel egentlig er. Martin er jo gammel garder, så han ramte selvfølgelig skydeskiven plet hver gang (irriterende type). Dernæst gik turen videre til en løbebane, hvor man kunne måle hvem der løb hurtigst, og det er også altid et hit – ikke så meget for Anakin, for hans synes det er ”hårdt arbejde”, som han så fint siger.

Vi fik også et hurtigt kig ind til nogle LEGO-stationer, hvor børnene skal bygge noget der kan være en hjælp i de paraolympiske lege. Vi fik ikke testet den aktivitet ordenligt, for (let’s be honest) der var så mange spændende ting at se og opleve + det var ulvetime, så de var ikke til at overtale.

Vi sluttede testningen af på basketball banen. Esaiah sagde han var dårlig til det og meget bedre til fodbold. Sandheden er at han faktisk aldrig har prøvet at spille basket, så motivationen for netop den aktivitet var ikke skyhigh vil jeg sige. Han stillede sig foran nettet og kastede bolden op, og fandme om han så ikke får den i mål! Efter det var basket alligevel meget sjovt – så Martin og drengene løb rundt, driblede, scorede eller prøvede derpå, alt i mens den søde fotograf filmede løs – og Saphira og jeg sad og heppede på sidelinjen.

Efter det var der fri leg, men kun en halv time tilbage inden lukketid, så vi fes ned på 1 sal hvor drengene synes alle de sjove aktiviteter er; mørkekammeret, vandområdet, skibet osv. osv. Vi fik prøvet lidt, men ikke meget på den korte tid – men det gode er, at vi har fået fribilletter til at besøge Experimentarium en anden gang, og drengene har faktisk også fået årskort dertil i julegave af deres farmor og farfar, så dem skal vi også snart have aktiveret.

Det var en super fed oplevelse, og som altid skuffer Experimentarium ikke – i hvert fald ikke en nysgerrig, aktiv og knald-på familie som os! Vi ses snart igen!

Husk du kan følge med på min instagram; @alyzzahnielsen hvor jeg dagligt poster billeder og stories over vores aktiviteter som familie.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, skal du endelig kontakte mig. Tak fordi du læser med.

Kh Alyzza

Julekager har været en juletradition i min familie siden jeg var barn. Faktisk var det noget min farmor lavede med min far og onkler, og sikkert også noget hendes forældre lavede med hende da hun var barn. Som barn voksede jeg op i Australien, og selv dér sørgede min far for jeg blev bekendt med julekagetraditionen som var pebernødder, vaniljekranse og finskbrød. Og altid i den rækkefølge! Dejen blev på gammeldags manér kørt igennem sådan en kødhakker agtig maskine, eller maskine er måske så meget sagt for der var ikke meget automatik over det må jeg indrømme. Det var skide hårdt arbejde og som årene gik, og min far begyndte at arbejde meget i julen (som sommerlier og vinhandler), så døde traditionen lidt. Som voksen ville jeg genoptage den, men måtte også sande at den romantiske idé om “kødhakkeren” bare slet ikke var ligeså fed som dengang jeg var barn og blot skulle tage imod dejen, og ikke presse og køre håndtaget rundt (av nogle vabler). Så jeg startede min egen julekagetradition, og jeg har bagt dem troligt de sidste 6 år. De smager godt og er også rigtig nemme at lave. Opskrifterne er nogen jeg selv har konstrueret med lidt inspiration fra nettet og altid et hint af impro når jeg står med dejen i hænderne – er gode opskrifter ikke altid bare lidt improviseret? I år lavede jeg dem sammen med Esaiah på 6 år, og han havde en fest og nød at skære småkagerne ud. Nogle af dem blev lidt uortodokse i formen, men det er fint, for alt skal ikke være perfekt.

Opskrifter på mine julekager lyder således:

Citronsmåkager – ca. 30-50 stk (afhængig af hvor store dejpølser der rulles)

• Korn af 1 vaniljestang
• 130g flormelis
• Citronskal fra 1 citron (gerne økologisk)
• 330g hvedemel
• 230g blød smør

Bland vaniljekornene sammen med flormelissen og riv citronskallen fint ned i. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt med hænderne til den er fast og ikke klistret. Form dejen til lange pølser (jeg plejer af lave dem med en ca. diameter på 3-4 cm.). Læg dejpølserne på køl i køleskabet i mindst 1 time (men de kan også sagtens stå natten over).  Skær dejpølserne ud i skiver (ca. 0,3 cm tykke) og bag i ovnen på 180 grader i ca. 12-15 minutter. De skal være gyldne, men ikke brændt.

 

Chokoladesmåkager – ca. 60-80 stk

• 380g hvedemel
• 300g blød smør
• 130g flormelis
• 1 tsk vaniljesukker
• 150g finthakket mørk chokolade
• Perlesukker

Bland alle ingredienserne sammen bortset for chokolade og perlesukker. Dejen æltes med hænderne og når den er ensartet og ikke for klistret tilsættes den finthakkede chokolade. Tril dejen til dejpølser (ca. 3-4 cm i diameter) og vend dejpølserne i perlesukker. Så skal de på køl i mindst 2 timer (de kan også stå natten over). Skær dejpølserne ud i skiver (ca. 0,4 cm) og bag ved 180 grader i ca 8-10 minutter.

Jeg bager altid dobbeltportion af begge julekager hvert år, og det gør jeg af en simpel grund. Jeg elsker at give dem som gave til min familie, til dem jeg holder af, til børnenes pædagoger og lærere og som værtindegaver til alle de mange ting vi skal til i december. Jeg har endnu ikke mødt et menneske der ikke blev glad for hjemmelavede julekager, og når det så er sagt, så er det også billigere end at skulle komme med en buket eller en flaske rødvin, og vi må jo spare hvor vi kan i december 🙂

Året igennem gør jeg det, at jeg gemmer alle syltetøjsglas, rødbedeglas osv. netop med det formål at bruge dem til årets julekage produktion. Jeg går ind for genbrug selvfølgelig, og så synes jeg også det er fint at give en gave på den måde med et fint bånd omkring. Martin synes dog ikke så godt om, at jeg horder syltetøjsglas hele året, men når vi så endelig rammer december og han ser hvor fint det ser ud, så forstår han fidusen. De kager der ikke ryger på glas gemmer vi i kagedåser og spiser juleaften mens gaverne pakkes op.

 

Det var alt for denne gang. Jeg håber du kan bruge opskrifterne til noget, for de er om noget simple og det må gerne være lækkert, men simpelt her i den travle juletid.

Følg gerne med på min instagram, @alyzzahnielsen, hvor jeg dagligt poster julerier her i december. Tusind tak fordi du følger med!

Knus Alyzza

Gratis pakkekalender til dreng mellem 2-4 år.

Julen er min yndlings tid på året, både fordi jeg synes det er mega hyggeligt og fordi jeg nyder at gøre det til en magisk tid for mine børn.

Jeg er vokset op i en familie med mange juletraditioner og arrangementer og der er altid knald på i juledagene. Selvom det kan være trættende, så føler jeg mig priviligeret, for der er altså nogen der ikke er lige så heldige som mig og min familie.

Nogle sidder ene og alene juleaften og det kan naturligvis være fordi de ønsker det sådan, men det kan også være fordi de ikke har nogen. Det gør mig trist. Vi kommer heller ikke udenom, at julen er en dyr tid og det julegaveræs der hersker nu har, efter min mening, taget fuldstændig overhånd og materiel lykke har aldrig fyldt mere end det gør lige nu.

Bare rolig dette er ikke et helligt indlæg, for jeg er selv slem til det – men det er så også derfor jeg gør noget ved det nu! Der sidder mange børn derude der ikke får særlig mange julegaver, og selvom det ikke burde komme an på det, så betyder det meget for et barn særligt når skolekammeraterne fortæller hvordan de væltede sig i gaver, når de kommer tilbage fra juleferie. Jeg kan ikke give alle børn julegaver, men jeg kan hjælpe til, at en lille dreng får en (mere) magisk december ♥️.

Jeg har ryddet op på mine drenges værelse og fundet 24 ting de ikke længere bruger, og de ting har jeg lavet en pakkekalender ud af. Mine drenge er 4,5 og knap 7 år. Jeg har fundet legetøj som en bil- og dinosaur fan på 2-4 år vil blive glad for. Legetøjet er naturligvis brugt, men det fungerer stadig og intet er i stykker.

Mit ønske er, at give pakkekalenderen til en familie der kunne bruge den hjælpende hånd i julen. Det kan fx være at der ikke er økonomisk råderum, tid eller overskud til at lave en pakkekalender og derfor vil jeg gerne give den her pakkekalender med forhåbning om, at gøre julen magisk for et barn.

Hvis du vil have en chance for at “vinde” (skriver med “” fordi det jo ikke som sådan er en konkurrence) pakkekalenderen skal du gøre følgende:

⁃ Du skal have en søn/barnebarn/lillebror/venindes barn (etc) på 2-4 år.

⁃ Du skal skrive mig en mail på alyzzahn@gmail.com hvor du skriver dit navn og gerne et par linjer om hvorfor pakkekalenderen kunne hjælpe dig og din familie i julen (men det er ikke et krav)

⁃ Du skal selv afhente pakkekalenderen hjemme hos mig i Dyssegård, Gentofte (vi skrives ved om hvornår og hvordan).

Alle informationer forbliver private og jeg deler ingen navne på sociale medier uden tilladelse.

Jeg trækker en heldig vinder inden længe og vinderen får direkte besked via mail eller sms (hvis der er vedlagt telefon nummer i ansøgningsmailen)

Jeg ser frem til at høre fra mange skønne familier ♥️

Følg gerne med på min Instagram, @alyzzahnielsen, hvor jeg løbende kommer til at poste stories omkring processen.

Tak fordi du følger med!

Knus Alyzza

I starten af oktober var jeg en smut tur i Puerto Banús, som er en ekslusiv bydel i Marbella, Spanien. Målet med denne tur var hverken par- eller alenetid, nej faktisk var jeg afsted med min mor. Hun og min stedfar overvejer at investere i en lejlighed dernede, og min mor inviterede mig med som en second opinion. Så det var ikke en afslapnings/shoppe/spise tur vi skulle på, nej det var med et stramt program for vi skulle nå at se så mange lejligheder som muligt når vi nu var der. Selvom det lyder sjovt, så var det altså også hårdt arbejde. Jeg tror jeg var med ude og se 8-10 forskellige lejligheder, men min mor så endnu flere. Det er selvfølgelig forståeligt, for hun skal naturligvis være helt sikker på, at det er det rigtige og ganske ligesom derhjemme så gælder det samme i Puerto Banús hvad angår bolig; beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Jeg var der fra mandag til torsdag eftermiddag og min stedfar kom så og joinede min mor torsdag aften til søndag.

Puerto Banús er en lille ekslusiv perle ca. 20 minutters kørsel fra Marbella og omsluttet af skønne bjerge. Stedet er kendt for sin charmerende havn med designer butikker, strand og Ocean clubs samt de omkringliggende golf baner. Min mor og jeg havde lejet en skøn lejlighed lige ud til havnen, som I kan se på billedet. Det hed First Line Luxury Penthouse og blev booket gennem booking.com. Det var en skøn 3-værelses lejlighed der ligger lige der hvor det sker i Puerto Banús og det var vigtigt for os, at mærke viben og stemningen i byen. Havnen lå lige nedenfor og 5 minutters gang ligger El Corte Ingles, som er et storcenter i stil med Magasin, hvor der både er shopping og indkøbsmuligheder. Vi spiste på restaurant, men mange af dagene spiste vi oppe på vores altan hvis vi havde fået en stor frokost ude i byen. Så købte vi lidt skinke, ost og brød og sippede rosevin mens vi people-watchede – mega hyggeligt. Den første aften spiste vi på restaurant Picasso, og den kan virkelig anbefales!

Min mor og stedfar fandt et par lejligheder med seriøs potentiale, så det bliver spændende at følge og se hvor det ender henne. Det er ikke sådan bare lige at købe en lejlighed i udlandet, men jeg krydser fingre for wow hvor kunne det være fedt at have et “hjem” i Spanien. Min mor og stedfar bor i Singapore og bliver der i et stykke tid endnu, så lejligheden i Spanien vil være en investering, og et sted vi selv kan bruge og holde ferie, men også med det formål om, at leje den ud i højsæson (maj-sept).

Er det et sted jeg kan se mig selv med børnene også? Sagtens! Nu fik min mor og jeg ikke udforsket det helt store udover havneområdet og El Corte Ingles, men jeg har lavet en del research og ved at strandene er gode og det kan der snildt gå en dag eller to med. Udover det er der også en masse happenings, legepladser og børnevenlige aktiviteter i Marbella og Malaga. Malaga lufthavn er den nærmeste og ligger ca. 45 minutters kørsel fra Puerto Banús, og siden det er så billigt at leje bil så er det til at overkomme. Og altså, vi er også det priviligerede, at Granada og Sevilla ligger 2 timers kørsel derfra, og hvis vi vil stå på ski kan vi køre til Sierra Blanca som er 2,5 timers kørsel og vi kan også tage lyntoget til Madrid på 2 timer. Mulighederne er mange! Næste gang tager jeg Martin og børnene med herned og jeg ved de kommer til at elske det ligeså højt som jeg gør. Jeg havde spansk i gymnasiet og jo jeg kan da stadig bestille noget mad, sige tak og farvel og præsentere mig selv, men hvis min mor ender med at købe en lejlighed dernede så vil jeg begynde at lære spansk igen.

Det var alt fra mig for i dag. Jeg ville gerne have lagt flere billeder ind i indlægget, men det driller lidt desværre, så tjek endelig min instagram, @alyzzahnielsen hvor jeg også har gemt mine stories i højdepunkter fra den her tur. Hvis du har nogle spørgsmål, må du endelig skrive. Du får lige lov at slutte din læsning med et billede af mig og min smukke moar, der holder sig så godt, at jeg selv får lidt komplekser over det, særligt når folk tror vi er søstre! 🙂

Tak fordi du læser med!

Knus Alyzza

Hvem ved, måske tænker du at denne overskrift er lidt mærkelig, ikke særlig sexet eller bloggeragtig, eller måske ved du lige præcis hvad jeg mener når jeg bruger leverpostej som reference? Jeg bruger ordet leverpostej på flere måder, for udover noget pålægssmørrelse, så er leverpostej for mig noget dagligsagtigt, noget alle kender til og noget der kendetegner min families hverdag på godt og ondt. Andre vil kalde det hamsterhjulet, men det synes jeg har en negativ klang og tolkes oftest som noget ensformigt, kedeligt og som noget der bare går i ring igen og igen, lidt ligesom hverdagens trummerum. Bevares, nogle mennesker holder af en ensformig hverdag, men jeg gør personligt en stor indsats for, at vores hverdag ikke bliver for ensformig, kedelig og triviel. Det kan den blive til tider, jeg er ikke superwoman, men tit er min erfaring, at det faktisk er bitte små ting der kan give hverdagen lidt gnist. Vi er priviligerede på den måde, at jeg er studerende og har lidt mere tid i hverdagen til fx at få klaret madlavning, tøjvask, oprydning mm. mens børnene er i hhv. skole, vuggestue og børnehave. Den ekstra tid jeg får gør jo, at vi kan tage os god tid efter afhentning hvis de fx gerne vil fodre ænderne eller lige lege på legepladsen i parken på vejen hjem. Jeg gør i hvert fald et ihærdigt forsøg på ikke at stresse mine børn med en konstant bagkant, for det forstår de jo ikke.

Som så mange andre børnefamilier, har vi rutiner herhjemme, nogle mere nazi end andre, men i det store hele prøver vi at skabe et åbent hjem med plads til, at vores børn kan udfolde sig kreativt, hive alt legetøjet ind i stuen (for de vil være hvor vi er), eller bare stene Netflix mens jeg laver mad. Der er plads til det hele og særligt de dage hvor jeg er alene med børnene (min mand rejser ofte i forbindelse med sit job), så nyder jeg at vi har klare rammer om hvad man må og ikke må derhjemme (fx har vi kun iPad tid i weekenden og man må ikke spise i sofaen), men samtidig en vis portion frihed til at boltre sig inden for de rammer.

Jeg hører mange sige, at de glæder sig til weekend, de glæder sig til ferie, de glæder sig til dagen er omme, de glæder sig til at gå i seng igen. Jeg har da også oplevet dette masser af gange, men som årene er gået er jeg blevet ældre og mere bevidst om mine indre tanker samt meget opmærksom på mine personlige grænser. Så jeg øver mig i at skabe en hverdag hvor jeg ikke ønsker at stikke af fra leverpostejen. Nej faktisk ønsker jeg et liv hvor jeg tager på ferie fordi jeg vil på ferie, ikke fordi jeg vil have et afbræk fra hverdagen. Vi tager på ferie og holder fri fordi vi vil opleve noget nyt og efter at have arbejdet med mit mindset oplever jeg ikke længere den der ”here we go again” mandag morgen eller første dag hjemme fra en god ferie.

Det skal lige siges, at jeg ikke dømmer den måde folk vælger at leve deres liv på, om det så er leverpostej, hverdagens trummerum eller hamsterhjulet. Det vigtigste er, at vi er glade for det liv vi lever, og at vi nyder det for vi har kun et (ja jeg sidder og bliver lidt hormonella fordi Knæk Cancer Live kører i baggrunden). Lige præcis hverdagens leverpostej, både den kedelige og trivielle, men også den krydrede og stærke, er noget jeg har talt med mange af mine klienter om i terapi, for leverpostej kan altså også gå i sexlivet. Men det gemmer vi til et andet post, for det kan jeg tale (skrive) langt og længe om!

Som så mange ting i livet oplever jeg og min familie op og nedture og til tider minder vores leverpostej om den klamme blå Faaborg man kan få på dåse, andre gange en skøn fransk paté og en enkelt gang imellem minder den om terrine eller sågar foie gras. For nogle uger siden tog jeg en beslutning om at peppe spisestunden lidt op da vi skulle have aftensmad. Det var kun mig og børnene der var hjemme, for Martin var til træning og i stedet for at spise ved bordet som vi plejer, så bredte jeg et stort håndklæde ud på gulvet og så holdt vi picnic i stuen. Det lyder måske lidt tosset, men børnene var vilde med det og det gav en anden dynamik i middagsstunden. Jeg elsker rutiner, men jeg holder også af at bryde dem lidt bare engang imellem 🙂

Følg endelig med på min instagram @alyzzahnielsen, hvor jeg dagligt poster om vores liv på godt og ondt (mest godt, det er jo instagram) 🙂

Tak fordi du læser med!

Knus fra Alyzza