En firbenet ven

I vores familie har vi lææææænge talt om, at vi gerne vil have en hund. Jeg er den type person, at når jeg får en idé så skal den føres ud i livet NU! Jeg gik straks igang med at søge efter hunderacer der både passede ind i et aktivt familieliv, et liv i lejlighed og som var børnevenlige og rolige af sind. Jeg fandt hurtigt ud af, at de racer der tiltalte os (læs: mig) mest var mellemstore hunde med smukke ansigter og en dejlig tyk pels – med andre ord hunde der kræver god plads og selvom vi kender mange der har hunde i lejlighed, så var det ikke vores drøm at have hund i vores. Min mand trak håndbremsen, bad mig pænt om at stoppe min søgen eller i hvert fald udskyde den til vi boede i hus. Ovenstående incident skete for et par år siden vil jeg tro. 

Men situationen er en anden nu, for vi er flyttet i hus hvor vi har masser af plads og en stor have. Der er tæt på ingen trapper, hvilket er et plus for det er vist noget med at hunde ikke må gå for meget på trapper det første år af deres liv.

Jeg har aldrig haft hund, men jeg har da brugt de sidste par år på at suge til mig af al den tilgængelige viden der er derude. Jeg er medlem af et par hundegrupper på Facebook og tapper mine bekendte, med hunde, for viden, tips og tricks. Desuden er Martin vokset op med hund, så jeg er ganske rolig. Et par måneder inden vi flyttede i hus begyndte jeg at gøre meget ud af hvalpesøgningen og fandt ud af hvor meget en jungle det er at finde en lille hvalp, og også hvor høj efterspørgslen (og dermed prisen) er for hvalpe i disse coronatider.

Vi havde besluttet os for en polarhund og jeg var særligt varm på en samojede eller eurasier. 

Jeg skrev til opdrættere og til folk på Facebook der havde hvalpe på vej, og meget af tiden var det lidt op ad bakke og drømmen om en hvalp virkede laaaaangt væk (for der er mange på venteliste alle steder). I teorien havde vi ikke travlt med at få en hvalp og kunne sagtens vente til efteråret fx, men timingen ville bare være rigtig god lige nu fordi jeg har lang sommerferie efter jeg afleverer speciale i slutningen af maj, og dermed god tid til at give hvalpen en god start hos os. Vi kom på listen som nr 6 til en lille samojede hvalp i starten af året og ventede spændt, men når det så kom til stykket var tæven ikke drægtig. Øv bøv. Det var lidt af et blow, men så en dag i starten af marts blev jeg kontaktet af en sød kvinde (ejer til hundefar) fra Facebook som havde et kuld hvalpe på vej. Jeg skrev sammen med hundemorens ejer og så kom vi på listen (som nr 1) til et kuld hvalpe med termin i april. Vi var ovenud lykkelige!

Den 6 april kom der så 8 små velskabte bjørne til verden. 6 piger og 2 drenge. Vi har valgt en lille pige og vi glæder os til juni hvor vi må tage hende med hjem.

Hun er en eurasier/siberian husky blanding og jeg er sikker på hun kommer til at passe så godt ind i vores familie. Jeg knuselsker hende allerede og bliver så glad hver gang hundemorens ejer sender mig billeder og videoer. Vi var på besøg forleden og det var så svært at gå fra hende igen. Jeg glæder mig til at tage børnene med på besøg i løbet af de kommende uger. De er mindst ligeså spændte som vi er 🙂

Nu har jeg for alvor en motivation til at få færdiggjort mit kandidatspeciale og så skal vi vist liiiige have forstærket hegnet hist og her i haven, for det er vist noget med at huskys er kendt for at være udbryderkonger (lad os håbe at eurasier-delen er mere dominerende lige i det tilfælde).

Vi glæder os til at have vores lille hund med på eventyr og et hav af gåture! Har I gode og velmenende råd til os, tager vi gerne imod dem med kyshånd! Husk at følge med på min instagram @alyzzahnielsen hvor jeg dagligt lægger billeder op fra vores familieliv, og der vil helt sikkert til at forekomme hvalpespam i løbet af de næste par måneder, så er du advaret 🙂

Tak fordi du følger med!

Knus Alyzza