I vores familie er vi særligt glade for et stort morgenbord eller brunch. Det er højdepunktet om søndagen og børnene ved at det indeholder scrambled eggs, bacon, friskpresset juice, romsnegle og hjemmebagte boller. Jeg vil her dele min standard opskrift på verdens nemmeste, men også virkelig gode, koldhævede boller. Keyword: nemt, for ligeså perfektionistisk jeg er på nogle punkter, så springer jeg gerne over hvor gærdet er lavest når det kommer til brødbagning, for gud hvor er det kedeligt når det skal hæve så længe, og så af flere omgange!!
Opskriften her kan varieres alt efter hvad man har i skabet og hvor “hvide” man ønsker bollerne. Der skal i alt ca 550g mel/havregryn i dejen og har man kun hvedemel på lager, så går det udmærket.
Ingredienser
5 dl lunkent vand
25g gær
1 spsk sukker
1 spsk salt (fx havsalt i flager)
2 spæk olie (fx olivenolie)
50g kerner (fx hørfrø eller solsikkekerner)
100g havregryn
50g fuldkornsmel
400g hvedemel
Fremgangsmåde
Gæret opløses i det lunkne vand og røres rundt. Tilføj så salt, sukker, olie og kerner. Tilsæt havregryn og mel lidt ad gangen og rør til dejen har en klistret, men ensformig konsistens. Det fede (synes jeg) er, at man ikke skal have fingrene i dejen, det kan gøre med en god røre- eller grydeske. Rør dejen i 2-3 minutter og stil den i køleskabet natten over med et rent viskestykke på.
Husk at skålen skal have god plads til at dejen kan hæve, og hvis du laver dobbelt portion er det en god idé at fordele dejen i to skåle.
Næste morgen (eller hvornår du nu bager dem) varmes ovnen til 200 grader varm luft. Med en grydeske klaskes bollerne på en bageplade med bagepapir med god afstand imellem dem. Jeg plejer at drysse med lidt birkes, chiafrø eller sesamkerner. I denne opskrift er der ca til 12-15 boller alt efter hvor store/små du gør dem.
Bollerne bages i ca. 15 minutter indtil de er gyldne og sprøde. Bon appetit!
Jeg håber du og dine har haft et rigtig godt nytår! Skriv endelig hvis der er noget du ønsker uddybet eller forklaret.
Følg endelig også med på min instagram @alyzzahnielsen hvor jeg dagligt poster opskrifter, tips og tanker samt selfies og billeder af mit afkom 🙂
Med denne titel lægger jeg HELT sikkert op til, at skulle reflektere og gengive begivenhederne i året der gik, men det vil jeg altså skåne jer for. Det er der to grunde til; den første er at det gør alle de “andre”, altså gengiver deres år i stort og småt med heftig benævnelse af det unævnelige (læs: Corona) og for det andet, så har jeg krænget min sjæl ud i et lille skriv på min Instagram. Men det I får ud af dette indlæg er en lille anbefaling, og hvem ved, måske vil det gøre 2021 til et bedre år for dig?
Jeg elsker at sætte ting i system, skabe struktur i mit hoved, parkere mine tanker et sted hvor jeg ved de er i sikkerhed og ikke bliver glemt og generelt at lave bullets, brainstorme og strege ud eller sætte hak. Jeg indrømmer det: jeg er en sucker for to-do lister og ærligt så forstår jeg ikke, at folk kan leve uden (det siger nok mere om mig end om andre). Min lillesøster synes mine lister er stressende og hun kan ikke forstå hvordan kan finde ro i allerede at vide/have bestemt hvad jeg skal have på til min 31 års fødselsdag i marts?! – jeg kan ikke forklare det, men det gør mig bare glad og klar i hovedet. Det paradoksale er så, at den selvsamme lillesøster (jeg har 3 stk) har givet mig en “My Favorite Planter” journal i julegave, og jeg er SÅ glad for den. Det er en kalender, notesblog, bullets list og med plads til fokuspunkter, månedlig refleksion og alt muligt der kilder de helt rigtige steder. Den kan købes hos Bog & Idé, hos My Favorite Planter direkte mm.
Det fede er bl.a. at det er en ugekalender uden dato og årstal på, så jeg kan fx udfylde noget i, lad os sige, uge 2 og så vente helt til uge 6 med at gøre det igen, uden at der går koks i systemet – GENIALT! Jeg er i fuld gang med at gøre klar til 2021, og det gør jeg ved at skrive mine mål ned for året eller nærmere guidelines og leveregler. Mål er et godt ord, men samtidig også et ord der lægger op til at man har tabt hvis man ikke når det, og det synes jeg ikke er en fed energi. Jeg vil fx gerne dyrke cardio 3-4 gange om ugen, men hvis jeg “kun” får dyrket det 2-3 gange om ugen i snit, er det jo stadig fedt og ikke en fiasko. Giver det mening? Det håber jeg 🙂 Så jeg vil kalde det guidelines eller aspekter jeg vil læne mig opad for at opnå det bedste år. Jeg skal nok dele mine “mål” med jer når listen er færdig udarbejdet.
Nytårsaften imorgen bliver en stor fest, en fest for mig og min familie. Vi bliver bare os 5 med sushi til de voksne + Esaiah og “basgetti” med kødsovs til Anakin og Saphira (eget valg). Til dessert skal vi have en iskage fra Lidl, far skal drikke bobler og jeg skal nyde et par glas kold hvidvin. Det bliver lækkert og jeg er lykkelig for vi ikke skal have gæster eller på nogen måde være værter for stort eller småt. Efter maden skal Martin og drengene ud og fyre krudt af, men jeg bliver indenfor med Saphira (jeg er skidebange for fyrværkeri). Jeg elsker at holde fester og middage, men jeg elsker også at holde det lowkey ovenpå juledage og et lidt tosset år. Kan I nu have et rigtig godt nytår kære venner!
Som altid må du endelig skrive til mig hvis der er noget du ønsker uddybet – det er du hjertelig velkommen til. Følg også gerne med på min instagram @alyzzahnielsen
For nyligt blev jeg spurgt om jeg ikke ville skrive et indlæg om vores rejse til Puerto Banús med børn – for er det egentlig en børnevenlig destination? – kort svar: JA det er det, og nej det er ikke for at lyde mega bloggeragtig at jeg skrive jeg er blevet spurgt om jeg vil forfatte et indlæg, for det passer faktisk. Men jeg har afholdt mig fra den klassiske ”åh nu er I SÅ MANGE der har spurgt…” – spøg til side.
Vi havde planlagt at 2020 skulle være det ultimative rejseår! Vi startede med at tage til Budapest i Vinterferien (se indlæg her: https://alyzza.com/budapest/), men kort tid efter det lukkede hele verden ned, som I ved. Vi skulle have været i Singapore og på forlænget weekend i Cambodja i hele juli måned og selvom der i marts var laaaaaang tid til juli og at corona forhåbentlig så ville være væk til den tid, så var virkeligheden en helt anden. Vores tur blev aflyst (til børnenes store skuffelse), og med lidt besvær, god vilje og en masse follow-ups, så fik vi også refunderet vores flybilletter, for bevares 20.000,- er da også værd at kæmpe lidt ekstra for synes jeg!
Vi vidste at vi blev nødt til at arrangere et eller andet, for nu havde børnene 1 måneds sommerferie og selvom vi elsker vores lejlighed, så er det længe bare at være hjemme og særligt når vi alle havde glædet os til en fed tur til Singapore og Cambodja. Da grænserne åbnede overvejede vi at køre til Hamburg, for den by kender vi og der har vi været før (se indlæg her: https://alyzza.com/hamborg/ )
Men vi endte så, ret spontant, med at booke billetter til skønne Sydspanien, nærmere betegnet Puerto Banús, Marbella. Min mor og stedfar har lige købt en skøn ferielejlighed dernede og den stod fuldstændig nyrenoveret den 30/7, og så så vi vores snit til at indvie den. Min mor kom fra Singapore og besøgte os i Danmark i starten af juli og så drog vi alle sammen til Malaga lufthavn. Min stedfar var desværre ”stuck” i Singapore, forstået på den måde at han sagtens kunne rejse ud af landet, men det ville være besværligt for ham at komme ind i landet igen, og ikke uden karantæne på hotel i hele 14 dagen på trods af negativ test (så langt ude!) – hvilket var lidt et benspænd i forbindelse med hans job desværre.
Så vi tog afsted og nød 8 skønne dage i Spanien, og da vi tog derned var der ingen corona restriktioner fra Danmarks side, men det kom der så mens vi var dernede. Der var ingen problemer i det for os, andet end at vi blot skulle tage en test når vi kom hjem og naturligvis vente med at forlade hjemmet før vi havde fået svar. Så ingen karantæne heldigvis! Det var også i Nordspanien at corona var slemt, ikke i syd og selvom det er det samme land, så glemmer man tit hvor stor det egentlig er. Vi landede i Malaga lufthavn og flyturen fra København tager ca. 3 timer og 45 minutter. Vi lejede bil hos Del Paso, som min mor efterhånden har opbygget sig et godt forhold til. Det gælder om at holde tungen lige i munden for ikke at blive røvrendt af disse biludlejningsfirmaer vil jeg sige, så det var fedt hun var med og kunne bane vejen i den jungle af biludledjningsfirmaer. Vi mærkede ikke så meget til Corona dernede, andet end benyttelsen af mundbind, der minder om det vi oplever herhjemme lige nu, bortset for at i Spanien er det lovpligtigt at benytte det i supermarkeder, i butikker og på gaden hvis der er mange mennesker. De har endda corona-police gående på gader og stræder for at sikre at folk overholder reglerne.
Jeg vil ikke komme med en detaljeret rejsedagbog om hvad vi foretog hver dag mens vi var afsted, men blot komme med nogle fede oplevelser vi havde som en børnefamilie på tur, og selvfølgelig også nogle restaurantanbefalinger. Drengene siger stadig, at de savner Puerto Banús og at det var deres bedste ferie nogensinde. På det her tidspunkt var Esaiah 7, Anakin 5 og Saphira var lige blevet 2 år. I og med at vi havde en fast base i lejligheden (der btw ligger lige nede ved havnen med havudsigt), så spiste vi oftest aftensmad hjemme og så smurte vi madpakker som vi havde med på farten, for børn der går sukkerkolde i 38 graders varme er ikke til at spøge med!
Familieaktiviteter som vi anbefaler
Old Town Marbella
Den gamle bydel i Marbella er smuk som dagen er lang, og de små butikker og gader viser få fint en del af den spanske kultur. Der var stille den dag vi var der, netop fordi vi valgte at ankomme under siestaen (som de tager ret alvorligt hernede), så mange butikker var lukket, men enkelte var stadig åbne. Marbella ligger ikke mere end 10-15 minutters kørsel væk fra Puerto Banús, så vi vidste vi altid kunne komme tilbage en anden dag. Men det er et fint sted at tage hen for at købe små souvenirs og gaver og så ligger det tæt på vandet, så der er også strand og hyggelige restauranter lige ned til vandet.
Castillo de Gibralfaro, Malaga
Dette smukke slot var noget af det fineste vi længe har oplevet. Det er en borgruin der går helt tilbage fra det 14. århundrede, hvor den blev grundlagt af fønikerne i forbindelse med grundlæggelsen af byen. Castillo de Gibralfaro ligger med udsigt over Middelhavet og Malaga og lå ca. 45 minutters kørsel fra Puerto Banús. Det var en magisk oplevelse at få lov til at gå på opdagelse i de smukke ruiner og børnene løb rundt og legede og var enormt betaget af historien (som vi oversatte eller fandt frem på vores telefoner) og selvom det var varmt og solen bagte ubarmhjertigt ned fra himlen, så var der ikke det en Nutella mad ikke kunne klare. Til de der ikke får madpakke og snacks med, så er der også en lille café på selve fæstningen samt vandposter og toiletter.
Bioparc Zoo, Fuengirola
Hvis I er til Zoologisk Haver og dyr, så er det her klart en Zoo vi kan anbefale. Det er en mindre Zoo og så er den henlagt i skygge grundet de mange høje træer der omgiver haven. Det var lige hvad vores børns små ben kunne klare. De har også et lidt spøjst udvalg og sammensætning af dyr, men vi fandt ud af at en del af dyrene er dyr der er blevet reddet fra fx cirkus eller andre trange kår, hvor de ville have lidt en grum skæbne. Så i det ene bur var der et dovendyr, i det næste en gorilla og dernæst en Komodo varan og en tiger – sjov kombination, men når vi kendte historien bag, så gav det faktisk fin mening. Omgivelserne var rigtig fine og lignede noget fra Junglebogen. Der er en god restaurant og legeplads i haven, hvor vores børn nød noget af deres yndlings mad; burger, bolognese og nuggets – næsten autentisk spansk 🙂
Stranden og havnen i Puerto Banús
Vi kørte på tur næsten hver dag, men vi nød også vores egne omgivelser i Puerto Banús, hvor vi boede 2 minutters gang fra stranden og lige ned til havnen. På havnen kunne særligt drengene får en masse tid til at gå med at kigge på de store yachts og dyre biler – et sandt paradis må man sige. Vi var også nede og få is et par gange (eller ti), og det er på ingen måde unormalt at se børn på gaden i Spanien i de sene aftentimer. Grundet siestaen og varmen, spiser de sen aftensmad – det er en del af spansk kultur.
Plaza Antonio Banderas
En spytklat fra vores lejlighed og havnen ligger Plaza Antonio Banderas, og det er sådan en alt-mulig-plads hvor der bliver holdt alt fra karnevaller og markeder alt efter sæson. Da jeg var her sidst i oktober 2019 var pladsen tom, men den her gang var der et stort Tivoli med forlystelser og små boder der solgte tøj og andre dimsedutter.
Hulerne I Nerja
Da jeg var i Spanien som barn i år 2000, kan jeg huske at vi besøgte hulerne i Nerja. Jeg kan huske hvor betaget og en smule skræmt jeg var over dem, men samtidig også ret fascineret. Jeg havde fortalt børnene om det, mest om mine minder og hvordan hulerne ved en fejl blev opdaget af nogle børn der fulgte efter nogle dyr for flere 100 år siden, og på den måde opdagede de disse prægtige huler, så dannede hjem og ly for vind og vejr for deres landsby. Det var lige så magisk om jeg huskede det, og drengene var meget betaget. Der er trapper og ingen elevator, så det er på ingen måde barnevognsvenligt vil jeg lige skynde mig at sige.
El Balcon de Europa / Nerja by
10-15 minutters kørsel fra hulerne ligger Nerja by, og den er altså også et besøg værd. Det er en lille landsby-agtig by med små pladser, et hav af autentisk spanske restauranter og priser hvor de fleste kan være med, i forhold til Puerto Banús hvor der er svimlende dyrt. Vi besøgte El Balcon de Europa og bandede og svovlede over at vi ikke havde taget badetøj med. Næste gang spiser vi frokost i byen og tager en strand dag også, for wow hvor var vandet bare smukt og lige til at hoppe i!
Restauranter
La Sala i Puerto Banús
Her er der virkelig lækkert mad, skønne drinks og live musik – virkelig godt sted med et fedt vibe (og det siger jeg ikke kun fordi vi kender ejeren). Priserne er fair, men selvfølgelig i den høje ende i forhold til så mange andre steder. Vi fik snacks og drinks da vi var der (min mor, søster og jeg)
Rosas Café Marbella
Smuk insta-venlig café med lækkert mad og skønt koncept. Jeg spiste der med min lillesøster, men jeg ved at børnene vil elske det når vi kommer igen. En rigtig blogger-café, og det var også tydeligt at se på de øvrige gæster. Følg dem på Instagram @rosascafemarbella
Picasso, Puerto Banús
Lige ved siden af vores lejlighed på havnen ligger Picasso, som er en restaurant der er kendt for deres skønne mad og gode service, og særligt deres pizzaer. Det er tit ret svært at få bord der og folk står i kø i lang tid hver aften. Men vi fik plads på vores sidste aften i Spanien og det var ikke noget problem fordi vi allerede var der kl. 18.00 (hvilket som nævnt ikke er et normalt spise tidspunkt for spanierne. Vi nød den lækre mad og den gode atmosfære. En pizza koster omkring 15-20 euro, så det er ikke ligefrem billigt, men det er god mad for pengene og jeg kan udmærket forstå at den restaurant er så eftertragtet!
Jeg kunne skrive et laaaaaaangt indlæg om smukke Spanien, men jeg tænker at det her opsummerer rimelig godt hvad vi var begejstrede for på vores tur. Næste gang vi kommer, håber vi på at kunne være der længere og køre nogle længere ture. Jeg vil gerne vise Martin og børnene Alhambra, Granada, Sevilla eller evt. køre en tur til Sierra Blanca og stå på ski. Mulighederne er mange og vores fantasi fejler aldeles ikke noget. Når verden åbner op igen vil jeg anbefale alle at rejse til skønne Sydspanien, for der er bare så mega lækkert og fedt! Min mor og stedfar lejer også deres lejlighed ud – kontakt mig for mere info. Det var vemodigt at forlade Puerto Banús, og selvom det altid er skønt at komme hjem igen, var drengene klart enige om at vejret altså er bedre i Spanien. Det kan jeg kun give dem ret i 🙂
Som altid må du endelig skrive til mig hvis der er noget du ønsker uddybet – det er du hjertelig velkommen til. Følg også gerne med på min instagram @alyzzahnielsen og min rejse-instagram @dreamtravelfamily – jeg lægger billeder og stories op på begge profiler fra vores rejser.
Bedst som jeg kom igang med mit nye online-univers her på siden, så kom Corona og vendte op og ned på det hele. Det skal ikke forstås som, at jeg eller nogen jeg kender har været syge eller det der ligner, men det er vist ikke nogen overraskelse, at sygdommen der har rystet hele verden, også har påvirket os her på matriklen. Corona, Covid-19, lockdown, afstand, sprit mm. er ord der pryder vores hverdag i stor stil, og med god grund naturligvis!
Jeg har ærligt ikke haft det store overskud til at skrive indlæg de sidste mange måneder, og heller ikke følt jeg har haft noget der var værd at dele. Min hverdag på lockdown mindede sikkert om din og det at være hjemme med et vuggestuebarn, et børnehavebarn og et skolebarn har været givende på mange punkter, men også hårdt og kl. 20.00 når alle sov var jeg godt brugt 🙂 – men selvfølgelig skulle mine eksamener passes, så det blev de om natten. Det skal ikke være et ynke-indlæg det her, men når jeg ser tilbage på månederne fra april til juni, tænker jeg “holy cow, hvordan fik jeg lige det til at fungere?”. Men sådan er det jo, man får det til at fungere og går i survival mode for at vi alle kommer helskindet igennem. En ting er helt sikkert; vi har aldrig bagt så mange kager, tegnet så mange tegninger eller været så meget ude i naturen som vi var under lockdown, og med en 7 årig i hjemmeskole, jeg har også fået en fornyet respekt for skolelærere! Da hverdagen så kom tilbage, eller gradvis tilbage kan man sige, så skulle vi også vænne os til den for som alle ved var det på nye præmisser at børnene kunne komme afsted i hhv. institution og skole. Jeg blev i de efterfølgende uger også opmærksom på de gode ting som lockdown har givet os og vores familie, og det er bl.a.
Vi kom tættere på hinanden som familie (far arbejdede hjemme i hele perioden og selvom det kunne være udfordrende for ham at have vigtige forhandlinger over Zoom, så fik vi det til at fungere og det var dejligt at kunne få kys og kram midt på dagen)
Vi sad sammen om middagsbordet HVER aften (fordi vi af gode grunde ikke kunne komme på vores faste træningshold i FitnessWorld og der var tid til at kredse om madlavningen fordi det ikke behøvede at være noget hurtigt og let).
Vi havde som familie mere overskud til hinanden og børnene havde færre “flip”.
Jeg har overvundet min køreskræk og kørte ud i det blå med alle tre børn hver eneste dag (og den her var kæmpestor for mig! Jovist jeg har haft kørekort siden jeg var 19 år, men jeg har ikke kørt siden en kold april dag i 2013, og det skyldtes at jeg var i en mindre ulykke i p-kælderen i Lyngby Storcenter. Der skete ikke noget med nogen overhovedet, bilen fik en bule og jeg blev enormt forskrækket, for Esaiah var med i bilen og bulen kom i den side han sad i sin autostol. Det er svært for mig at forklare, men det sad i mig som et traume og har gjort det lige siden, og det kan tælles på 1 hånd de gange jeg har kørt efter det – MEN NU KØRER DET! Bogstavelig talt, for jeg blev nødt til at overkomme den frygt når vi skulle ud i det blå, for børnene skulle underholdes og far skulle have ro til at afholde møder og forhandlinger fra hjemmekontoret i soveværelset. Så vi tog på ture til Bellevue Strand, Charlottenlund Fort, Dyrehaven og alle parker og legepladser i Gentofte. Det virker måske som peanuts for en der altid har kørt uden problemer, men for mig har det været en befriende proces og jeg er stolt!).
Vi skulle have været i Singapore og besøge min mor og papfar i hele juli måned, men ak den rejse blev selvfølgelig aflyst. Den var svær at sluge for børnene, for de havde glædet sig. I stedet tog vi til Marbella i Sydspanien for at hjælpe min mor med at klargøre deres nye lejlighed dernede, det kommer der et seperat indlæg om så snart jeg har sorteret alle de mange billeder vi tog dernede. 8 dage i Puerto Banús var fantastiske og vi planlægger også at holde jul dernede.
Som overskriften så fint indikerer, så får I også et lille uddrag af den nye erotiske roman som jeg er igang med at skrive. Det er min plan at færdiggøre den indenfor de næste par måneder og jeg arbejder benhårdt på at få skrevet den færdig. Jeg har brygget på den længe og jeg er spændt på hvordan den bliver taget imod. Jeg vil ikke afsløre for meget her, men jeg kan fortælle at den handler om en engelsk kvinde ved navn May, som er flyttet til Danmark med hendes danske mand Michael. De er lykkeligt gift, bor i Klampenborg og sammen har de to børn. May har alt hvad hun kunne drømme om og lever et typisk rich housewife liv, men Michael arbejder i Bruxelles og er kun hjemme i weekenderne og May føler sig ensom når han er væk. Hun møder så to kvinder der introducerer hende til Parabella et netværk, en klub hvor sex er i hovedsædet og inden længe bliver May draget ind i et univers hvor hun får lov at udleve hendes dybeste seksuelle fantasier og længsler, men det er også et univers fyldt med løgne, intriger og regler. OBS: uddraget må ikke deles andre steder uden min tilladelse.
Uddrag af erotisk roman (som jeg endnu ikke har fundet et navn til)
”Welcome to Parabella Mrs. Scott. Good to see you”, sagde hun. May smilede til hende.
”You too Tara” svarede hun. May brugte sit originale efternavn når hun var i Parabella og ud af øjenkrogen så hun at Tara registrerede hendes navn. Da May gik gennem døren og ind i salen blev hendes sanser overrumplet af den intense lugt af latex, sved, læder og duften af sex. Hun smilede for sig selv og bed sig i underlæben. Til højre for hende stod endnu en ung kvinde, russisk gættede hun på, med en bøjle i den ene hånd og den anden hånd rakt ud mod hende. May tog sin kjole af og gav den til kvinden sammen med hendes taske.
”God fornøjelse”, sagde den unge kvinde med en kraftig russisk accent. I sit sexede undertøj stillede hun sig ved indgangen til lokalet og betragtede sine omgivelser. I venstre side af salen var et stort sofakompleks hvor der var frit slag, og det var oftest der at folk startede inden det rigtig gik løs. Der lå en del kvinder og fik oralsex af mænd, og enkelte også af kvinder og en mand lå i en sofa og stønnede særdeles højt, og det var forståeligt for han lå med underlivet udover sofaens kant, det vil sige der var adgang til en kvinde der gav ham et blowjob og en der slikkede hans anus – heaven on earth kaldte hun det i sit stille sind. De fleste mænd fandt det homo-agtigt og enormt tabubelagt at blive kærtegnet omkring anus, men ikke her i Parabella, her var det normalt og ingen dømte dig for at nyde. I midten af salen hang der reb ned fra loftet og det var her der blev udført japansk bondage. May havde prøvet det et par gange, og kunne sagtens se det fascinerende i det, men fik ofte en klaustrofobisk fornemmelse af at være bundet på den måde, så det var ikke noget hun dyrkede, men hun fandt det spændende at se på. Til højre i salen var der en kæmpe seng der bestod af omkring 20 dobbelt senge, hvor mange lå og dyrkede sex. Reglen var at når man havde sex der, var der åbent for gæster, altså en mand eller kvinde, kunne frit deltage i en sex akt mellem to, eller flere, mennesker hvis der opstod en åbning. May havde ofte sex der, men det kom an på hendes humør og hvor liderlig og legesyg hun var. Bagerst i salen var de sjove faciliteter. Der var rum med diverse sex gynger og rum med kighuller hvor folk udefra kunne kigge ind mens man havde sex og så var der også rum med en masse S/M legetøj samt private rooms. May startede, som sædvanligt, med at gå en runde i salen. Den var smukt oplyst som altid og selvom det var et kælderlokale, var der er højt til loftet og et smukt lys i loftet givet af mange lysekroner. Stearinlysene i salen komplimenterede de mange nøgne kroppe og lyden af støn fra både mænd og specielt kvinder gjorde hende våd. Hun gik en omgang for at se om hun kunne spotte nogen hun kendte. Hun så sin veninder, Sarah-Marie og Sif, der begge havde godt gang i en hed affære med hver deres mand. De lå ovre i sengene i højre side af lokalet hvor mændene tog dem i bagfra i doggystyle og så kyssede de to kvinder hinanden samtidig. May fandt det frækt at se sine veninder sådan der og stillede sig foran dem. Sif var tæt på at opnå en orgasme, så hun lukkede øjnene et kort øjeblik og gav sig hen. Sarah-Marie så May stå der og sagde ”kom”, og det gjorde May. Hun satte sig imellem sine to veninder, og imens de fortsat blev taget bagfra, begyndte Sif og Sarah-Marie hver især at slikke Mays bryster. Hun kastede sit hoved bagud i nydelse og glemte tid og sted.
Det var lidt nyt fra mig! Jeg glæder mig til at være mere aktiv her på siden igen, og som altid skal du endelig skrive til mig, hvis der er noget du har spørgsmål til. Følg også gerne med på min Instagram @alyzzahnielsen hvor jeg også vil poste opdateringer på både rejser, hverdag, morliv og min nye bog.
Her kommer det sidste indlæg i min Budapest saga. Begge indlæg vil blive sammenfattet og lagt under “Rejse med børn” fanen så det er til at støve op igen uden at skulle scrolle alt for langt. Jeg fortsætter hvor vi slap!
Dag 3
På tredje dagen stod børnene ufattelig tidlig op, og de havde åbenbart taget det meget bogstaveligt, at vi sagde vi skulle tidligt op og have noget ud af dagen aftenen før. Yikes nå, men op kom vi og som en ægte børnefamilie var vi klar til afgang omkring kl. 08.00. Vores første stop den dag var Great Market Hall, som er en stor indendørs markedshal (fra 1800-tallet) og i flere etager. I underetagen er der slagteri, ost, krydderier og andet mad. På de næste to etager er der turist nips og food to go. Det var sjovt at se de forskellige ting og børnene havde også en fest over det. De fik hver lov til at vælge en lille souvenir, for dem var der nok af der må man sige.
Efter vi havde været på markedet var det tid til lidt fjol og hygge i børnehøjde. I Budapest er der virkelig mange legepladser og det er så MEGA fedt altså. Børnene blev sluppet løs og de voksne kunne nyde en kop kaffe alt i mens. Efter en lille pause og lidt mad (medbragt foccaciabollaer fra vores lokal bager) begav vi os videre ned af Vaci Utca, som svarer til Strøget i København.
Den ende vi startede i mindede lidt om Strøget nede i Rådhuspladsenden – dvs. super turistet, kun nederen og mærkelige butikker og alting koster tæt på det dobbelte. Men vi gik og vi gik (meget langt hvis du spørger Anakin), og da vi nærmede os vores eget område kom de gode butikker. Så vi fik også shoppet en smule og kigget i butikker. Drengene er rimelig rutinerede i det der shopperi og så længe det ikke er en heldags shoppetur, så er det faktisk rigtig gode og have med, og deler gerne ud af deres mode ekspertise. “Mor du ligner en vaskekone i den kjole”, “Wow mor du ligner en prinsesse” eller “Mor du ser vildt cute ud”. Jeg foretrækker de to sidste og erhvervede mig ikke vaskekone kjolen i denne omgang.
Vi kom så til Sankt Stephans Basilika og det var noget jeg virkelig havde glædet mig til at se, som i virkelig virkelig. Jeg er ikke mega troende, men noget tror jeg da på. Jeg ved ikke om jeg tror på Gud, men jeg tror på noget guddommeligt, a higher purpose og alt sådan noget, og så er jeg meget spirituel. Men det tager vi i et indlæg på et andet tidspunkt. Vi delte os op og gik ind i hold, for Saphira var absolut ikke i kirkehumør, faktisk var hun skidesur og pjevset. Så Anakin og jeg gik ind sammen mens Martin ventede udenfor sammen med Saphira og Esaiah og bagefter byttede vi. Man skal være stille når man går rundt derinde og det ville ikke være populært at have en sur tumling med ind, det er helt sikkert!
Jeg har set mange smukke kirker i mit liv – den smukkeste formentlig Peterskirken i Rom, men WOW den her var noget af det flotteste jeg nogensinde har set. Anakin var også meget betaget og spurgte ind til hvad tingene var og hvad de betød. Vi kiggede på statuerne og de fine malerier – faktisk kiggede vi mest af alt op. Vi tændte også et lys for dem der har forladt os. Gennem de sidste 5 år er mine bedsteforældre og papbedsteforældre døden faktisk har jeg kun 1 tilbage. To dage inden vi tog afsted var vi til begravelse for min papfars mor, og børnene var også med. Anakin og jeg tændte et lys for Oldemor-Grethe og så sad vi og bad en lille bøn. Jeg prøvede at forklare ham hvad det vil sige at bede, men han kunne ikke rigtig forstå det tror jeg. Han sidestillede det med at “bede” til julemanden om, at man får det bedste legetøj i julegave. Altså jeg forstår hans perspektiv og med hans forståelse er det nok det nærmeste vi kommer.
Til sidst, for at runde en god dag af havde vi lovet børnene en tur i Budapest Eye. Det var skønt solskinsvejr og det blæste ikke – perfekt. Saphira sov og man måtte desværre ikke have barnevogn med ind i Budapest Eye, så Martin blev på landjorden imens drengene og jeg tog op. Det var en fed oplevelse – særligt for dem. Budapest Eye er 65m højt og selve turen varer ca. 10 minutter og kostede ikke alverden. Der var studierabat og det er altid skønt 🙂 Efter turen tog vi hjem for at slappe af og pakke. Alle var i humør til noget forskelligt til aftensmad, så Esaiah og jeg begav os ud på tur om aftenen efter mad. Anakin og Saphira fik spaghetti bolognese, Martin og jeg fik thai og Esaiah fik burger – og jo vi var 3 forskellige steder for at få det. Heldigt at alting lå så tæt på hinanden og tæt på hjem. Martin og jeg glæder os allerede til at komme herned uden børn, og når børnene er større, så vi kan smage autentisk ungarsk mad og faktisk spise på en restaurant om aftenen. Men alting til sin tid, og måde vi har gjort det på den her tur har helt sikkert været gavnligt.
Dag 4
Den sidste dag i Budapest. Vi havde pakket aftenen før, så morgenen gik med at gøre os klar, spise morgenmad, lege og få tiden til at gå inden vi skulle checke ud kl. 10.00. Efter vi havde stillet vores kuffert og tasker drog vi tilbage til området omkring Great Market Hall. Vi gik dertil istedet for at tage metroen og det var god tur. Drengene er simpelthen så seje til det der med at gå på storbyferier. De tager det i stiv arm så længe vi husker at holde pitstops, og det gjorde vi naturligvis også i dag. Efter vi havde været i et par butikker fandt vi et sted og spise frokost og det var på Zing Burger (instagram: @zingburger) og det var mega gode burgere. Esaiah fik den samme som han fik aftenen forinden og spiste den med stor glæde.
Efter frokost begyndte det faktisk at regne, og det var første gang vi oplevede dårligt vejr på turen. Bum bum hvad skulle vi så lave – for faktisk havde vi tænkt os at krydse Liberty Bridge over til Buda siden for at udforske lidt mere der, men det må blive næste gang. Vi endte med at tage til West End shopping mall, hvor vi kunne være i tørvejr, drengene kunne løbe lidt og vi kunne få kigget lidt i butikker. Det gjorde vi så og det blev til 2 nye kjoler til mig og et par nye sneaks til både Martin og alle børnene – drengene var lykkelige og viste dem stolt frem til alle der gad kigge.
Kl. 16.15 blev vi hentet af en taxa ved vores lejlighed og den kørte os i lufthavnen. Det tog ca 40 minutter. I Budapest lufthavn har de god børneunderholdning i form af en indhegnet legeplads midt i spiseområdet. Det vil sige, at børnene kan lege mens de voksne sidder og holder øje og evt. spiser – mega fed detalje. Aftensmad blev til typisk lufthavnsmad og det var helt fint.
Vores fly var on time (thank god) og vi var i luften kl. 19.30 og i København knap to timer senere. Vi kom hjem til Gentofte uden vrøvl fra hverken store eller små og mens vi var i luften sad begge drengen og sagde, at de allerede savnede Budapest. Det tolker jeg som deres måde at sige, at vi har haft en rigtig god ferie. Og til det kan jeg kun sige jeg er enig!
Det var alt om Budapest for denne omgang. Som sagt glæder vi os til at komme herned igen, evt når børnene er lidt større eller måske bare en kærestetur? Sidstnævnte kunne i særdeleshed være fedt for der er mange voksenting vi gerne vil opleve hernede; spise på Michelin restaurant, opleve House of Terror, i spa og meget mere.
Du må endelig kontakte mig hvis du har spørgsmål til noget af det skrevne. Tjek gerne min instagram @alyzzahnielsen, hvor jeg har postet både billeder og stories fra vores tur. Sidstnævnte er gemt i højdepunkter på min profil.
Vi er netop hjemvendt fra en fantastisk vinterferie i Budapest, og selvom jeg havde hørt godt om byen, så er det helt vildt så positivt overrasket jeg er over vores ophold. Det er altid lidt svært at booke logi i en by du aldrig har været i, og jeg har undersøgt områderne meget, for jo vi ville da bo centralt, men selv i det centrale København er der områder du ikke nødvendigvis gider bo i din ferie. Men alt flaskede sig, børnene var søde og medgørlige (for det meste), så alt var som det skulle være. Jeg vil i det følgende fortælle om vores tur derned og de første to dage af turen. Jeg har valgt at dele turen op i to indlæg, sådan så de ikke bliver for lange 🙂
Mandag aften den 10/2 drog vi ud til Kastrup Lufthavn og siden vi er en børnefamilie, starter rejsen allerede det sekund vi træder ind i lufthavnen. Børnene synes det var så spændende, og alt fra at lægge kufferten på båndet til at gå igennem security er bare møg spændende. Vi fløj med Ryan Air derned og checkede 1 stor kuffert ind til os alle 5. Det var helt perfekt, og så behøvede vi ikke at slæbe rundt på et hav af minikufferter. Alle mand havde en lille rygsæk eller taske med de vigtigste ting, og så snart kufferten var droppet af var det bare afsted ud og finde noget aftensmad. De voksne fik pokebowls fra Oli Oli og børnene fik Joe & Juice, som er en fast tradition.
Vores flyafgang var kl. 22.00, og det var med lidt nerver på, at jeg bestilte den, men det var simpelthen den eneste mulighed der lige passede. Jeg var ikke så bekymret for drengene, men nærmere for lille Saphira som plejer at komme i seng omkring 18.30-19.00. For at gøre ondt værre, så var flyet faktisk forsinket pga dårligt vejr, så vi kom først afsted kl. 23.45 fra København. Yikes! Indtil da havde børnene leget godt på legepladsen i Kastrup Lufthavn og det gjorde ventetiden bare lidt mere tålelig. Esaiah og Anakin var så mega gode og tålmodige, for jo ventetiden var ustyrlig lang. De havde heldigvis deres iPads og hørebøffer med og det gjorde det hele lidt nemmere. Anakin holdt sig vågen hele vejen, både i flyver og taxa, hvor Esaiah faldt i søvn begge steder.
Vi landede i Budapest omkring kl. 01.15, og det gik lynhurtigt med at finde vores kuffert og vores forudbestilte taxa. Chaufføren kørte os til hotellet og vi checkede ind og var inde i lejligheden kl. 02.00. 1-2-3 godnat blev der sagt. Alle børn faldt om næsten med det samme.
Dag 1
Gennem booking.com har jeg booket en hotellejlighed der hedder Madison Apartments. Det er lejlighedshoteller med fuldudstyret køkken, 24 timers reception og morgenmadsrestaurant. Sidstnævnte havde vi så fravalgt for at kunne prøve lidt forskelligt. Lejligheden ligger på Paulay Ede utca 47, og det er ret centralt og ligger tæt på en masse skønne restauranter.
Den første morgen vågnede børnene mellem 8-8.45 og vi tøffede ligeså stille rundt, gjorde os klar og gik spændt ud af døren omkring kl. 9.30. Vi skulle ud og have morgenmad, og allerede hjemmefra havde vi fundet en morgenmadsrestaurant i nærheden som vi ville prøve. Den hedder Lions & Locker (instagram: @lionslocker) og jeg synes maden så rigtig lækker ud. Vi trådte ind og atmosfæren var afslappet, kitsch og i bedste dinerstil. Den mindede på en måde om Fars Dreng inde i indre KBH. Vi bestilte skøn mad til os alle 5 og den fik hele armen med juice, kaffe, pandekager, scrambled eggs, avo bagel, croissanter etc. Det kostede os omkring 300 kr.
Med maverne fyldte, fortsatte vi afsted mod Kædebroen der lå ca. 1 km derfra. Jeg har læst meget om byen inden turen, både den smukke og den ikke så smukke del af historien. Budapest er en by med en tung historie, og det kan mærkes. Der var mange ting vi gerne ville have oplevet, fx House of Terror, som er et museum der fortæller ganske ærligt (for nogen brutalt) om udryddelsen af det jødiske mindretal i Budapest under 2. Verdenskrig. Men vi synes endnu at børnene er for små, så det bliver en anden god gang. Vi gik over til kædebroen og heldigvis var det solskin og skyfrit, men det blæste altså en halv pelikan, som I måske kan fornemme på billederne fra broen. Det var en sjov oplevelse og selvom det de holdt ekstra godt fast i mig og klapvognen, så synes drengene også det var lidt sjovt.
Udsigten fra broen var skøn og det at krydse Donau-floden var i sig selv en stor oplevelse synes jeg. For de der ikke ved det, var Budapest oprindeligt to byer; Buda og Pest. Vi boede på den moderne side, som er Pest siden, og Buda siden er kendt for slottet, som vist på billedet ovenfor. Buda siden er også mere bjergrigt og ikke nær så flad som Pest. Da vi havde krydset broen kunne vi tage en lille sporvogn agtig ting op af bjerget. Det kostede ca. 90-100 kr. for os alle 5, og turen tog ca. 1,5 minut vil jeg tro. Men det var bedre end at gå den lange vej op og drengene havde en fest over det. Saphira sov fra det hele. Udsigten oppe fra toppen af bjerget var SÅ flot.
Efter det fortsatte vi over til Fiskerbastionen og WOW sjældent har jeg set noget så henrivende. Jeg fik den vildeste Game of Thrones vibe og drengene nød at løbe rundt i de smukke formationer og bygningsværker. Vi var ikke inde i selve slottet, men blot rundt på slotsmurene.
På turen hjemad gik vi ned af bjerget, det er noget sjovere end at gå op ad bjerget må man sige – i hvert fald ifølge børnene, og de havde gået langt den dag og uden at beklage sig. Af den grund ville vi forkæle dem lidt, så vi holdt pause ved en legeplads på tilbagevejen, og det er så lidt der skal til før de bliver glade. De fes rundt og Saphira nød også at komme lidt ud af klapvognen. Efter en lang dag på farten, gik vi hjem til lejligheden ved 15-tiden og selvom vi havde taget dagen lidt slow, så var vi alle stadig trætte fra dagen før. Mens Martin slappede af med børnene derhjemme, tog jeg hen og fik thai-massage lige ned af vejen. Jeg var slet ikke klar over hvor udbredt thai-massage og thai mad var i Budapest, men der er, uden pis, sådan ca. en massage biks på hvert et gadehjørne. Jeg fik 1 times oliemassage for ca. 200 kr – det er helt fint med mig!
Hjemmefra havde jeg lavet en liste over forskellige restauranter vi skulle spise på om aftenen, og endda også studeret menuerne de udvalgte steder. Men når alt kom til alt, kunne vi godt mærke, at luften var sivet rimelig meget ud af ballonen på det tidspunkt, så for ikke at gøre det til en dårlig oplevelse, besluttede vi os for at bestille take away fra en af de lokale restauranter. Det var nemt, det var billigt og børnene behøvede ikke sidde stille eller være stille for den sags skyld – det var rart, både for dem og os. Så den første aften fik vi alt godt og blandet fra det thailandske køkken, og der blev bestilt til en hær (sådan er det når Martin får madtjansen) af pad thai, tempura rejser, wontons, gyoza, fried rice, beef/cashew mm., og jeg tror vi kom af med ca. 200 kr for det hele.
Dag 2
På dag 2 stod børnene op til normal tid (mellem kl. 6-7), og det var fint for vi var målsatte på, at skulle op og have noget ud af dagen. Jeg gik ned og købte morgenmad og kaffe hos vores lokale bager, og udover morgenmad købte jeg også lidt snacks til dagen, såsom croissanter og focaccia boller. Dagen før havde vi købt nutella og smøreost, så der var lidt at putte på. Børnene forbinder nutella med ferie, for det får vi aldrig derhjemme, men næsten altid når vi er på ferie.
Da alle var mætte og tilfredse satte vi kurs mod Varosliget. Varosliget er en kæmpe stor park (ala Hyde Park i London), hvor der er Botanisk Have, Zoologisk Have, et slot, Budapests største spa og termiske bade og meget andet. Vi kom for at gå i Zoologisk Have, og den nemmeste vej derhen var med metro. Vi boede tæt på Opera-metro stationen og derfra kunne vi tage M1 til Szechenyi Fürdo og gå 2 min til den smukke hovedindgang (billedet nedenfor). Det kostede 25 kr. at få os alle med metroen og Anakin og Saphira på 4 og 1 år var gratis. Vi havde den fedeste dag i Zoologisk Have, og wow hvor var det et stort område og med mega mange ting og aktiviter for både store og små. Igen var vi heldige med vejret, bevares det var koldt, men solen skinnede og det gør altså meget.
Zoo i Budapest er på mange måder mere gennemført end den hjemme i København. Jovist, nogle dyr havde små bure ifht herhjemme, men til gengæld var der mange ting i et. I Budapest var der både akvarium, naturhistorisk museum, petting zoo, indendørs aktivitetscenter/legeplads og alverdens udendørs legepladser – det var super fedt. Vi var alle trætte da vi omsider tog hjem omkring kl. 16.00, så det var en virkelig god dag!
På samme måde som igår, var vi alle trætte om aftenen, så vi lavede samme model med at den ene af os gik ud for at hente mad som vi kunne spise hjemme. Jeg havde fået anbefalet Hummusbar (instagram: @hummusbar_official), og heldigvis havde vi sådan en lige 2 minutters gang fra lejligheden. Jeg købte stort ind af falaffel, pita, kebab, børnemenuer med kylling og limonade + en masse hummus og ting til at dyppe i. Mums det var lækkert, og jeg vil tro vi kom af med 150 kr.
Det var alt for denne gang – der kommer et indlæg med en beretning om resten af turen en af de følgende dage. Du må endelig kontakte mig hvis du har spørgsmål til noget af det jeg har skrevet.
Tjek også gerne min instagram: @alyzzahnielsen, hvor jeg har gemt mine stories i højdepunkter samt lagt billeder op fra turen.
I tirsdags var hele familien inviteret ind til Experimentarium i Hellerup. Formålet var, at vi skulle teste deres nye OL-udstilling der officielt er åbnet igår, den 24. januar (med H. K. H. Kronprins Frederik og det hele). Hvis du ikke har hørt om Experimentarium før får du her et link til deres hjemmeside; https://www.experimentarium.dk/om-experimentarium/
Kort sagt, så er det OL-udstillingen i forbindelse med afholdelse af OL 2020 (som i år bliver holdt i Tokyo), og derfor er der en række aktiviteter man kan prøve kræfter med. Det var en god oplevelse, særligt for drengene, men også Martin. Han er bare skide god til de der ting for han er atletisk, sportslig og oprigtigt interesseret i de der ting. Vi var igennem en række aktiviteter med drengene, alt imens vi blev filmet til Experimentariums reklame materiale, både på de sociale medier og tv (tror jeg nok?). Weekenden forinden havde de haft besøg af andre familier til fotoskydning, men vi skulle filmes.
Esaiah og Martin prøvede at klatre på klatrevæggen – den var virkelig svær. Esaiah er normalt en lille klatreabe, der uden tøven klatrer op i et 10m højt træ, men den her var svær, selv for ham. Han faldt også ned til sidst og landede på sin arm (heldigvis på madras), og så var det naturligt at glide over i næste aktivitet.
Begge drenge og Martin fik også prøvet kræfter med at skyde, både luftgevær og almindelig pistol. Drengene var begejstret for det, og overrasket over hvor tung en riffel egentlig er. Martin er jo gammel garder, så han ramte selvfølgelig skydeskiven plet hver gang (irriterende type). Dernæst gik turen videre til en løbebane, hvor man kunne måle hvem der løb hurtigst, og det er også altid et hit – ikke så meget for Anakin, for hans synes det er ”hårdt arbejde”, som han så fint siger.
Vi fik også et hurtigt kig ind til nogle LEGO-stationer, hvor børnene skal bygge noget der kan være en hjælp i de paraolympiske lege. Vi fik ikke testet den aktivitet ordenligt, for (let’s be honest) der var så mange spændende ting at se og opleve + det var ulvetime, så de var ikke til at overtale.
Vi sluttede testningen af på basketball banen. Esaiah sagde han var dårlig til det og meget bedre til fodbold. Sandheden er at han faktisk aldrig har prøvet at spille basket, så motivationen for netop den aktivitet var ikke skyhigh vil jeg sige. Han stillede sig foran nettet og kastede bolden op, og fandme om han så ikke får den i mål! Efter det var basket alligevel meget sjovt – så Martin og drengene løb rundt, driblede, scorede eller prøvede derpå, alt i mens den søde fotograf filmede løs – og Saphira og jeg sad og heppede på sidelinjen.
Efter det var der fri leg, men kun en halv time tilbage inden lukketid, så vi fes ned på 1 sal hvor drengene synes alle de sjove aktiviteter er; mørkekammeret, vandområdet, skibet osv. osv. Vi fik prøvet lidt, men ikke meget på den korte tid – men det gode er, at vi har fået fribilletter til at besøge Experimentarium en anden gang, og drengene har faktisk også fået årskort dertil i julegave af deres farmor og farfar, så dem skal vi også snart have aktiveret.
Det var en super fed oplevelse, og som altid skuffer Experimentarium ikke – i hvert fald ikke en nysgerrig, aktiv og knald-på familie som os! Vi ses snart igen!
Husk du kan følge med på min instagram; @alyzzahnielsen hvor jeg dagligt poster billeder og stories over vores aktiviteter som familie.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, skal du endelig kontakte mig. Tak fordi du læser med.
Julekager har været en juletradition i min familie siden jeg var barn. Faktisk var det noget min farmor lavede med min far og onkler, og sikkert også noget hendes forældre lavede med hende da hun var barn. Som barn voksede jeg op i Australien, og selv dér sørgede min far for jeg blev bekendt med julekagetraditionen som var pebernødder, vaniljekranse og finskbrød. Og altid i den rækkefølge! Dejen blev på gammeldags manér kørt igennem sådan en kødhakker agtig maskine, eller maskine er måske så meget sagt for der var ikke meget automatik over det må jeg indrømme. Det var skide hårdt arbejde og som årene gik, og min far begyndte at arbejde meget i julen (som sommerlier og vinhandler), så døde traditionen lidt. Som voksen ville jeg genoptage den, men måtte også sande at den romantiske idé om “kødhakkeren” bare slet ikke var ligeså fed som dengang jeg var barn og blot skulle tage imod dejen, og ikke presse og køre håndtaget rundt (av nogle vabler). Så jeg startede min egen julekagetradition, og jeg har bagt dem troligt de sidste 6 år. De smager godt og er også rigtig nemme at lave. Opskrifterne er nogen jeg selv har konstrueret med lidt inspiration fra nettet og altid et hint af impro når jeg står med dejen i hænderne – er gode opskrifter ikke altid bare lidt improviseret? I år lavede jeg dem sammen med Esaiah på 6 år, og han havde en fest og nød at skære småkagerne ud. Nogle af dem blev lidt uortodokse i formen, men det er fint, for alt skal ikke være perfekt.
Opskrifter på mine julekager lyder således:
Citronsmåkager – ca. 30-50 stk (afhængig af hvor store dejpølser der rulles)
Korn af 1 vaniljestang
130g flormelis
Citronskal fra 1 citron (gerne økologisk)
330g hvedemel
230g blød smør
Bland vaniljekornene sammen med flormelissen og riv citronskallen fint ned i. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt med hænderne til den er fast og ikke klistret. Form dejen til lange pølser (jeg plejer af lave dem med en ca. diameter på 3-4 cm.). Læg dejpølserne på køl i køleskabet i mindst 1 time (men de kan også sagtens stå natten over). Skær dejpølserne ud i skiver (ca. 0,3 cm tykke) og bag i ovnen på 180 grader i ca. 12-15 minutter. De skal være gyldne, men ikke brændt.
Chokoladesmåkager – ca. 60-80 stk
380g hvedemel
300g blød smør
130g flormelis
1 tsk vaniljesukker
150g finthakket mørk chokolade
Perlesukker
Bland alle ingredienserne sammen bortset for chokolade og perlesukker. Dejen æltes med hænderne og når den er ensartet og ikke for klistret tilsættes den finthakkede chokolade. Tril dejen til dejpølser (ca. 3-4 cm i diameter) og vend dejpølserne i perlesukker. Så skal de på køl i mindst 2 timer (de kan også stå natten over). Skær dejpølserne ud i skiver (ca. 0,4 cm) og bag ved 180 grader i ca 8-10 minutter.
Jeg bager altid dobbeltportion af begge julekager hvert år, og det gør jeg af en simpel grund. Jeg elsker at give dem som gave til min familie, til dem jeg holder af, til børnenes pædagoger og lærere og som værtindegaver til alle de mange ting vi skal til i december. Jeg har endnu ikke mødt et menneske der ikke blev glad for hjemmelavede julekager, og når det så er sagt, så er det også billigere end at skulle komme med en buket eller en flaske rødvin, og vi må jo spare hvor vi kan i december 🙂
Året igennem gør jeg det, at jeg gemmer alle syltetøjsglas, rødbedeglas osv. netop med det formål at bruge dem til årets julekage produktion. Jeg går ind for genbrug selvfølgelig, og så synes jeg også det er fint at give en gave på den måde med et fint bånd omkring. Martin synes dog ikke så godt om, at jeg horder syltetøjsglas hele året, men når vi så endelig rammer december og han ser hvor fint det ser ud, så forstår han fidusen. De kager der ikke ryger på glas gemmer vi i kagedåser og spiser juleaften mens gaverne pakkes op.
Det var alt for denne gang. Jeg håber du kan bruge opskrifterne til noget, for de er om noget simple og det må gerne være lækkert, men simpelt her i den travle juletid.
Følg gerne med på min instagram, @alyzzahnielsen, hvor jeg dagligt poster julerier her i december. Tusind tak fordi du følger med!
Min yndlings måned på hele året! Den måned der går allerhurtigst, den måned der er allerdyrest, den måned der er allertravlest og den måned der er allerhyggeligst! Jeg er KÆMPE julefan og kommer fra en familie med mange traditioner og vi ses ret meget i juledagene til det ene eller det andet arrangement.
Hos os flyttede Nissen ind en uges tid inden december startede sammen med al julepynten. Drengene har været helt oppe og køre over nissedøren og nissens magi. Jeg elsker at gøre julen magisk for mine drenge og fordi deres små sind er så åbne og modtagelige, så tror de på alle mine historier om julenissen, hvor han bor, hvordan han får de store gaver ud af sin lille dør og hvordan han melder tilbage til julemanden og “hans” mennesker er søde eller uartige børn.
Julen kan noget og i vores familie går vi ikke ned på hyggen. Vores årskort til Tivoli og Zoo bliver max’et ud i december og børnene elsker at se julelysene, pynten og jeg selv kan blive helt høj på juleatmosfæren og juleviben 👏🏼
Men hvilke traditioner har vi, der er helt faste? Jo vi har;
Juleklip med min fars side af familien, dvs mine onkler, deres koner og alle mine fætre og kusiner + børn. I år falder dette gilde den 14 december.
Lille juleaften er vi hos min far, papmor og søstre, hvor vi spiser grønlangkål, brune kartofler og medister.
Juleaften er vi hjemme og i år kommer min mor og papfar + min søster Ingrid og hendes amerikanske kæreste. I løbet af formiddagen tager jeg med børnene i Zoo, så far har lidt ro til at få gjort julemaden klar. Så ser vi Disneys juleshow kl 16, og derefter går det løs! Hos os spiser vi gås og ris ala mande og alt det sædvanlige tilbehør, men nej ingen flæskesteg. Der skal ikke svin på mit julebord 😂
1. Juledag laver vi absolut ingenting, og det er så rart. I år tror jeg vi tager ind og ser Frozen 2 hele familien 👏🏼
2. Juledag er tilgengæld full on med hele min fars familie og vi er omkring 35 vil jeg tro, og jo jo det er hele pivtøjet igennem med stort madbord, dans om træet gaver osv! Og alle vælger 1 vers af en julesang når vi danser. Før valgte vi alle en sang, men nu hvor der er kommet så mange børn til, så er det blevet reduceret til en enkelt vers.
4. Juledag er vi i royale omgivelser hos min grandonkel og grandtante i deres smukke herskabslejlighed i indre by. Det er en fin tradition og noget vi altid ser frem til.
Jo og juletræet skal være rødgran! Vi har haft Normansgran de sidste par år, fordi det simpelthen er nemmest at skaffe uden at skulle for langt væk hjemmefra. Men i år fælder vi selv og det bliver rødgran! Jeg er vokset op med rødgran og i min optik er det et “rigtigt” juletræ. Martin er vokset op med Normansgran, så for ham er det et rigtigt juletræ, så vi skifter lidt hvert år.
Det var de faste julearrangementer og dernæst kommer nytår. Efter vi har fået børn har der ikke været meget party over vores nytårsaftener, men det passer mig fint for jeg synes den aften er overvurderet. Men selvom vi tager den stille og roligt, så er der stadig nogle ting vi bare SKAL gøre, men det tager vi i et andet post.
Glædelig 1 december til dig kære læser ♥️
Følg gerne med på min Instagram, @alyzzahnielsen, hvor jeg løbende poster billeder og stories og bruger hashtag #HøjbyMehlsenJul
Julen er min yndlings tid på året, både fordi jeg synes det er mega hyggeligt og fordi jeg nyder at gøre det til en magisk tid for mine børn.
Jeg er vokset op i en familie med mange juletraditioner og arrangementer og der er altid knald på i juledagene. Selvom det kan være trættende, så føler jeg mig priviligeret, for der er altså nogen der ikke er lige så heldige som mig og min familie.
Nogle sidder ene og alene juleaften og det kan naturligvis være fordi de ønsker det sådan, men det kan også være fordi de ikke har nogen. Det gør mig trist. Vi kommer heller ikke udenom, at julen er en dyr tid og det julegaveræs der hersker nu har, efter min mening, taget fuldstændig overhånd og materiel lykke har aldrig fyldt mere end det gør lige nu.
Bare rolig dette er ikke et helligt indlæg, for jeg er selv slem til det – men det er så også derfor jeg gør noget ved det nu! Der sidder mange børn derude der ikke får særlig mange julegaver, og selvom det ikke burde komme an på det, så betyder det meget for et barn særligt når skolekammeraterne fortæller hvordan de væltede sig i gaver, når de kommer tilbage fra juleferie. Jeg kan ikke give alle børn julegaver, men jeg kan hjælpe til, at en lille dreng får en (mere) magisk december ♥️.
Jeg har ryddet op på mine drenges værelse og fundet 24 ting de ikke længere bruger, og de ting har jeg lavet en pakkekalender ud af. Mine drenge er 4,5 og knap 7 år. Jeg har fundet legetøj som en bil- og dinosaur fan på 2-4 år vil blive glad for. Legetøjet er naturligvis brugt, men det fungerer stadig og intet er i stykker.
Mit ønske er, at give pakkekalenderen til en familie der kunne bruge den hjælpende hånd i julen. Det kan fx være at der ikke er økonomisk råderum, tid eller overskud til at lave en pakkekalender og derfor vil jeg gerne give den her pakkekalender med forhåbning om, at gøre julen magisk for et barn.
Hvis du vil have en chance for at “vinde” (skriver med “” fordi det jo ikke som sådan er en konkurrence) pakkekalenderen skal du gøre følgende:
⁃ Du skal have en søn/barnebarn/lillebror/venindes barn (etc) på 2-4 år.
⁃ Du skal skrive mig en mail på alyzzahn@gmail.com hvor du skriver dit navn og gerne et par linjer om hvorfor pakkekalenderen kunne hjælpe dig og din familie i julen (men det er ikke et krav)
⁃ Du skal selv afhente pakkekalenderen hjemme hos mig i Dyssegård, Gentofte (vi skrives ved om hvornår og hvordan).
Alle informationer forbliver private og jeg deler ingen navne på sociale medier uden tilladelse.
Jeg trækker en heldig vinder inden længe og vinderen får direkte besked via mail eller sms (hvis der er vedlagt telefon nummer i ansøgningsmailen)
Jeg ser frem til at høre fra mange skønne familier ♥️
Følg gerne med på min Instagram, @alyzzahnielsen, hvor jeg løbende kommer til at poste stories omkring processen.
Alyzza Højby Nielsen 