Hop til indhold
  • Forside
  • Om mig
  • Motherhood
    • Leverpostej
    • Mine fødsler
      • Esaiah Samuel
      • Anakin Elias
      • Saphira Flora
    • Madplan
      • Uge 32
      • Uge 33
      • Uge 34
    • Fredagstradition
  • Opskrifter
    • Minnie cookies
    • Opskrift: verdens nemmeste koldhævede boller
    • Farverigt tilbehør til aftensmaden
    • Smoothie bowl – en god start på dagen
  • Rejse med børn
    • Singapore
    • Bali
    • Camping I Frankrig
    • London
    • Budapest
    • Hamborg
    • Amsterdam
    • Paris
    • Phuket
    • Puerto Banús med børn
    • Kullen
  • Forlystelsesparker & aktivteter
    • Tivoli KBH
    • Djurs Sommerland
    • Sommerland Sjælland
    • Disneyland Paris
    • Disneyland Californien
    • Universal Studios Singapore
    • Legoland Billund
    • Zoologisk Have KBH
    • Zoologisk Museum KBH
    • Experimentarium
    • Den Blå Planet
  • Projekter
    • Bryllup
    • Udgivelser/Manuskripter
      • Legenden om Det Stille Ocean
  • Sexolog
    • Hvad er en sexolog?
    • Seksualundervisning
    • Foredrag
    • Foredrag – Sex og parforholdet efter fødslen
  • Kontakt
  • Instagram
  • Facebook

Søg

februar 2021
M T O T F L S
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
« jan    

Topindlæg & sider

  • Minnie cookies

Arkiver

  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • oktober 2020
  • august 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • Forside
  • Om mig
  • Motherhood
  • Opskrifter
  • Rejse med børn
  • Forlystelsesparker & aktivteter
  • Projekter
  • Sexolog
  • Kontakt
  • Instagram
  • Facebook

Alyzza Højby Nielsen

Livet som mor, hustru, forfatter, studerende, rejsende og certificeret sexolog

  • Forside
  • Om mig
  • Motherhood
    • Leverpostej
    • Mine fødsler
      • Esaiah Samuel
      • Anakin Elias
      • Saphira Flora
    • Madplan
      • Uge 32
      • Uge 33
      • Uge 34
    • Fredagstradition
  • Opskrifter
    • Minnie cookies
    • Opskrift: verdens nemmeste koldhævede boller
    • Farverigt tilbehør til aftensmaden
    • Smoothie bowl – en god start på dagen
  • Rejse med børn
    • Singapore
    • Bali
    • Camping I Frankrig
    • London
    • Budapest
    • Hamborg
    • Amsterdam
    • Paris
    • Phuket
    • Puerto Banús med børn
    • Kullen
  • Forlystelsesparker & aktivteter
    • Tivoli KBH
    • Djurs Sommerland
    • Sommerland Sjælland
    • Disneyland Paris
    • Disneyland Californien
    • Universal Studios Singapore
    • Legoland Billund
    • Zoologisk Have KBH
    • Zoologisk Museum KBH
    • Experimentarium
    • Den Blå Planet
  • Projekter
    • Bryllup
    • Udgivelser/Manuskripter
      • Legenden om Det Stille Ocean
  • Sexolog
    • Hvad er en sexolog?
    • Seksualundervisning
    • Foredrag
    • Foredrag – Sex og parforholdet efter fødslen
  • Kontakt
  • Ikke kategoriseret

Vinterferie i Budapest, dag 3 og 4

alyzzanielsen 24. februar 2020

Her kommer det sidste indlæg i min Budapest saga. Begge indlæg vil blive sammenfattet og lagt under “Rejse med børn” fanen så det er til at støve op igen uden at skulle scrolle alt for langt. Jeg fortsætter hvor vi slap!

Dag 3

På tredje dagen stod børnene ufattelig tidlig op, og de havde åbenbart taget det meget bogstaveligt, at vi sagde vi skulle tidligt op og have noget ud af dagen aftenen før. Yikes nå, men op kom vi og som en ægte børnefamilie var vi klar til afgang omkring kl. 08.00. Vores første stop den dag var Great Market Hall, som er en stor indendørs markedshal (fra 1800-tallet) og i flere etager. I underetagen er der slagteri, ost, krydderier og andet mad. På de næste to etager er der turist nips og food to go. Det var sjovt at se de forskellige ting og børnene havde også en fest over det. De fik hver lov til at vælge en lille souvenir, for dem var der nok af der må man sige.

IMG_8580
IMG_8572
DSC_2682

Efter vi havde været på markedet var det tid til lidt fjol og hygge i børnehøjde. I Budapest er der virkelig mange legepladser og det er så MEGA fedt altså. Børnene blev sluppet løs og de voksne kunne nyde en kop kaffe alt i mens. Efter en lille pause og lidt mad (medbragt foccaciabollaer fra vores lokal bager) begav vi os videre ned af Vaci Utca, som svarer til Strøget i København.

DSC_2663
DSC_2700

Den ende vi startede i mindede lidt om Strøget nede i Rådhuspladsenden – dvs. super turistet, kun nederen og mærkelige butikker og alting koster tæt på det dobbelte. Men vi gik og vi gik (meget langt hvis du spørger Anakin), og da vi nærmede os vores eget område kom de gode butikker. Så vi fik også shoppet en smule og kigget i butikker. Drengene er rimelig rutinerede i det der shopperi og så længe det ikke er en heldags shoppetur, så er det faktisk rigtig gode og have med, og deler gerne ud af deres mode ekspertise. “Mor du ligner en vaskekone i den kjole”, “Wow mor du ligner en prinsesse” eller “Mor du ser vildt cute ud”. Jeg foretrækker de to sidste og erhvervede mig ikke vaskekone kjolen i denne omgang.

Vi kom så til Sankt Stephans Basilika og det var noget jeg virkelig havde glædet mig til at se, som i virkelig virkelig. Jeg er ikke mega troende, men noget tror jeg da på. Jeg ved ikke om jeg tror på Gud, men jeg tror på noget guddommeligt, a higher purpose og alt sådan noget, og så er jeg meget spirituel. Men det tager vi i et indlæg på et andet tidspunkt. Vi delte os op og gik ind i hold, for Saphira var absolut ikke i kirkehumør, faktisk var hun skidesur og pjevset. Så Anakin og jeg gik ind sammen mens Martin ventede udenfor sammen med Saphira og Esaiah og bagefter byttede vi. Man skal være stille når man går rundt derinde og det ville ikke være populært at have en sur tumling med ind, det er helt sikkert! IMG_8620

IMG_8645
IMG_8658

Jeg har set mange smukke kirker i mit liv – den smukkeste formentlig Peterskirken i Rom, men WOW den her var noget af det flotteste jeg nogensinde har set. Anakin var også meget betaget og spurgte ind til hvad tingene var og hvad de betød. Vi kiggede på statuerne og de fine malerier – faktisk kiggede vi mest af alt op. Vi tændte også et lys for dem der har forladt os. Gennem de sidste 5 år er mine bedsteforældre og papbedsteforældre døden faktisk har jeg kun 1 tilbage. To dage inden vi tog afsted var vi til begravelse for min papfars mor, og børnene var også med. Anakin og jeg tændte et lys for Oldemor-Grethe og så sad vi og bad en lille bøn. Jeg prøvede at forklare ham hvad det vil sige at bede, men han kunne ikke rigtig forstå det tror jeg. Han sidestillede det med at “bede” til julemanden om, at man får det bedste legetøj i julegave. Altså jeg forstår hans perspektiv og med hans forståelse er det nok det nærmeste vi kommer.

IMG_8648
IMG_8661

Til sidst, for at runde en god dag af havde vi lovet børnene en tur i Budapest Eye. Det var skønt solskinsvejr og det blæste ikke – perfekt. Saphira sov og man måtte desværre ikke have barnevogn med ind i Budapest Eye, så Martin blev på landjorden imens drengene og jeg tog op. Det var en fed oplevelse – særligt for dem. Budapest Eye er 65m højt og selve turen varer ca. 10 minutter og kostede ikke alverden. Der var studierabat og det er altid skønt 🙂 Efter turen tog vi hjem for at slappe af og pakke. Alle var i humør til noget forskelligt til aftensmad, så Esaiah og jeg begav os ud på tur om aftenen efter mad. Anakin og Saphira fik spaghetti bolognese, Martin og jeg fik thai og Esaiah fik burger – og jo vi var 3 forskellige steder for at få det. Heldigt at alting lå så tæt på hinanden og tæt på hjem. Martin og jeg glæder os allerede til at komme herned uden børn, og når børnene er større, så vi kan smage autentisk ungarsk mad og faktisk spise på en restaurant om aftenen. Men alting til sin tid, og måde vi har gjort det på den her tur har helt sikkert været gavnligt.

DSC_2757

IMG_8594
IMG_8598

 

Dag 4

Den sidste dag i Budapest. Vi havde pakket aftenen før, så morgenen gik med at gøre os klar, spise morgenmad, lege og få tiden til at gå inden vi skulle checke ud kl. 10.00. Efter vi havde stillet vores kuffert og tasker drog vi tilbage til området omkring Great Market Hall. Vi gik dertil istedet for at tage metroen og det var god tur. Drengene er simpelthen så seje til det der med at gå på storbyferier. De tager det i stiv arm så længe vi husker at holde pitstops, og det gjorde vi naturligvis også i dag. Efter vi havde været i et par butikker fandt vi et sted og spise frokost og det var på Zing Burger (instagram: @zingburger) og det var mega gode burgere. Esaiah fik den samme som han fik aftenen forinden og spiste den med stor glæde.

IMG_8726
IMG_8730

Efter frokost begyndte det faktisk at regne, og det var første gang vi oplevede dårligt vejr på turen. Bum bum hvad skulle vi så lave – for faktisk havde vi tænkt os at krydse Liberty Bridge over til Buda siden for at udforske lidt mere der, men det må blive næste gang. Vi endte med at tage til West End shopping mall, hvor vi kunne være i tørvejr, drengene kunne løbe lidt og vi kunne få kigget lidt i butikker. Det gjorde vi så og det blev til 2 nye kjoler til mig og et par nye sneaks til både Martin og alle børnene – drengene var lykkelige og viste dem stolt frem til alle der gad kigge.

IMG_8731

Kl. 16.15 blev vi hentet af en taxa ved vores lejlighed og den kørte os i lufthavnen. Det tog ca 40 minutter. I Budapest lufthavn har de god børneunderholdning i form af en indhegnet legeplads midt i spiseområdet. Det vil sige, at børnene kan lege mens de voksne sidder og holder øje og evt. spiser – mega fed detalje. Aftensmad blev til typisk lufthavnsmad og det var helt fint.

IMG_8735

Vores fly var on time (thank god) og vi var i luften kl. 19.30 og i København knap to timer senere. Vi kom hjem til Gentofte uden vrøvl fra hverken store eller små og mens vi var i luften sad begge drengen og sagde, at de allerede savnede Budapest. Det tolker jeg som deres måde at sige, at vi har haft en rigtig god ferie. Og til det kan jeg kun sige jeg er enig!

IMG_8739

Det var alt om Budapest for denne omgang. Som sagt glæder vi os til at komme herned igen, evt når børnene er lidt større eller måske bare en kærestetur? Sidstnævnte kunne i særdeleshed være fedt for der er mange voksenting vi gerne vil opleve hernede; spise på Michelin restaurant, opleve House of Terror, i spa og meget mere.

Du må endelig kontakte mig hvis du har spørgsmål til noget af det skrevne. Tjek gerne min instagram @alyzzahnielsen, hvor jeg har postet både billeder og stories fra vores tur. Sidstnævnte er gemt i højdepunkter på min profil.

Tak fordi du læser med!

Knus Alyzza

  • Ikke kategoriseret

Vinterferie i Budapest, dag 1 og 2

alyzzanielsen 19. februar 2020

Vi er netop hjemvendt fra en fantastisk vinterferie i Budapest, og selvom jeg havde hørt godt om byen, så er det helt vildt så positivt overrasket jeg er over vores ophold. Det er altid lidt svært at booke logi i en by du aldrig har været i, og jeg har undersøgt områderne meget, for jo vi ville da bo centralt, men selv i det centrale København er der områder du ikke nødvendigvis gider bo i din ferie. Men alt flaskede sig, børnene var søde og medgørlige (for det meste), så alt var som det skulle være. Jeg vil i det følgende fortælle om vores tur derned og de første to dage af turen. Jeg har valgt at dele turen op i to indlæg, sådan så de ikke bliver for lange 🙂

Mandag aften den 10/2 drog vi ud til Kastrup Lufthavn og siden vi er en børnefamilie, starter rejsen allerede det sekund vi træder ind i lufthavnen. Børnene synes det var så spændende, og alt fra at lægge kufferten på båndet til at gå igennem security er bare møg spændende. Vi fløj med Ryan Air derned og checkede 1 stor kuffert ind til os alle 5. Det var helt perfekt, og så behøvede vi ikke at slæbe rundt på et hav af minikufferter. Alle mand havde en lille rygsæk eller taske med de vigtigste ting, og så snart kufferten var droppet af var det bare afsted ud og finde noget aftensmad. De voksne fik pokebowls fra Oli Oli og børnene fik Joe & Juice, som er en fast tradition.

IMG_8170
IMG_8175

Vores flyafgang var kl. 22.00, og det var med lidt nerver på, at jeg bestilte den, men det var simpelthen den eneste mulighed der lige passede. Jeg var ikke så bekymret for drengene, men nærmere for lille Saphira som plejer at komme i seng omkring 18.30-19.00. For at gøre ondt værre, så var flyet faktisk forsinket pga dårligt vejr, så vi kom først afsted kl. 23.45 fra København. Yikes! Indtil da havde børnene leget godt på legepladsen i Kastrup Lufthavn og det gjorde ventetiden bare lidt mere tålelig. Esaiah og Anakin var så mega gode og tålmodige, for jo ventetiden var ustyrlig lang. De havde heldigvis deres iPads og hørebøffer med og det gjorde det hele lidt nemmere. Anakin holdt sig vågen hele vejen, både i flyver og taxa, hvor Esaiah faldt i søvn begge steder.

IMG_8185
IMG_8192

Vi landede i Budapest omkring kl. 01.15, og det gik lynhurtigt med at finde vores kuffert og vores forudbestilte taxa. Chaufføren kørte os til hotellet og vi checkede ind og var inde i lejligheden kl. 02.00. 1-2-3 godnat blev der sagt. Alle børn faldt om næsten med det samme.

 

Dag 1

Gennem booking.com har jeg booket en hotellejlighed der hedder Madison Apartments. Det er lejlighedshoteller med fuldudstyret køkken, 24 timers reception og morgenmadsrestaurant. Sidstnævnte havde vi så fravalgt for at kunne prøve lidt forskelligt. Lejligheden ligger på Paulay Ede utca 47, og det er ret centralt og ligger tæt på en masse skønne restauranter.

Den første morgen vågnede børnene mellem 8-8.45 og vi tøffede ligeså stille rundt, gjorde os klar og gik spændt ud af døren omkring kl. 9.30. Vi skulle ud og have morgenmad, og allerede hjemmefra havde vi fundet en morgenmadsrestaurant i nærheden som vi ville prøve. Den hedder Lions & Locker (instagram: @lionslocker) og jeg synes maden så rigtig lækker ud. Vi trådte ind og atmosfæren var afslappet, kitsch og i bedste dinerstil. Den mindede på en måde om Fars Dreng inde i indre KBH. Vi bestilte skøn mad til os alle 5 og den fik hele armen med juice, kaffe, pandekager, scrambled eggs, avo bagel, croissanter etc. Det kostede os omkring 300 kr.

IMG_8200
IMG_8211

Med maverne fyldte, fortsatte vi afsted mod Kædebroen der lå ca. 1 km derfra. Jeg har læst meget om byen inden turen, både den smukke og den ikke så smukke del af historien. Budapest er en by med en tung historie, og det kan mærkes. Der var mange ting vi gerne ville have oplevet, fx House of Terror, som er et museum der fortæller ganske ærligt (for nogen brutalt) om udryddelsen af det jødiske mindretal i Budapest under 2. Verdenskrig. Men vi synes endnu at børnene er for små, så det bliver en anden god gang. Vi gik over til kædebroen og heldigvis var det solskin og skyfrit, men det blæste altså en halv pelikan, som I måske kan fornemme på billederne fra broen. Det var en sjov oplevelse og selvom det de holdt ekstra godt fast i mig og klapvognen, så synes drengene også det var lidt sjovt.

DSC_2444
DSC_2461

DSC_2457

Udsigten fra broen var skøn og det at krydse Donau-floden var i sig selv en stor oplevelse synes jeg. For de der ikke ved det, var Budapest oprindeligt to byer; Buda og Pest. Vi boede på den moderne side, som er Pest siden, og Buda siden er kendt for slottet, som vist på billedet ovenfor. Buda siden er også mere bjergrigt og ikke nær så flad som Pest. Da vi havde krydset broen kunne vi tage en lille sporvogn agtig ting op af bjerget. Det kostede ca. 90-100 kr. for os alle 5, og turen tog ca. 1,5 minut vil jeg tro. Men det var bedre end at gå den lange vej op og drengene havde en fest over det. Saphira sov fra det hele. Udsigten oppe fra toppen af bjerget var SÅ flot.

IMG_8227
DSC_2472

Efter det fortsatte vi over til Fiskerbastionen og WOW sjældent har jeg set noget så henrivende. Jeg fik den vildeste Game of Thrones vibe og drengene nød at løbe rundt i de smukke formationer og bygningsværker. Vi var ikke inde i selve slottet, men blot rundt på slotsmurene.

IMG_8252

DSC_2512
DSC_2509

IMG_8257

På turen hjemad gik vi ned af bjerget, det er noget sjovere end at gå op ad bjerget må man sige – i hvert fald ifølge børnene, og de havde gået langt den dag og uden at beklage sig. Af den grund ville vi forkæle dem lidt, så vi holdt pause ved en legeplads på tilbagevejen, og det er så lidt der skal til før de bliver glade. De fes rundt og Saphira nød også at komme lidt ud af klapvognen. Efter en lang dag på farten, gik vi hjem til lejligheden ved 15-tiden og selvom vi havde taget dagen lidt slow, så var vi alle stadig trætte fra dagen før. Mens Martin slappede af med børnene derhjemme, tog jeg hen og fik thai-massage lige ned af vejen. Jeg var slet ikke klar over hvor udbredt thai-massage og thai mad var i Budapest, men der er, uden pis, sådan ca. en massage biks på hvert et gadehjørne. Jeg fik 1 times oliemassage for ca. 200 kr – det er helt fint med mig!

Hjemmefra havde jeg lavet en liste over forskellige restauranter vi skulle spise på om aftenen, og endda også studeret menuerne de udvalgte steder. Men når alt kom til alt, kunne vi godt mærke, at luften var sivet rimelig meget ud af ballonen på det tidspunkt, så for ikke at gøre det til en dårlig oplevelse, besluttede vi os for at bestille take away fra en af de lokale restauranter. Det var nemt, det var billigt og børnene behøvede ikke sidde stille eller være stille for den sags skyld – det var rart, både for dem og os. Så den første aften fik vi alt godt og blandet fra det thailandske køkken, og der blev bestilt til en hær (sådan er det når Martin får madtjansen) af pad thai, tempura rejser, wontons, gyoza, fried rice, beef/cashew mm., og jeg tror vi kom af med ca. 200 kr for det hele.

 

Dag 2

På dag 2 stod børnene op til normal tid (mellem kl. 6-7), og det var fint for vi var målsatte på, at skulle op og have noget ud af dagen. Jeg gik ned og købte morgenmad og kaffe hos vores lokale bager, og udover morgenmad købte jeg også lidt snacks til dagen, såsom croissanter og focaccia boller. Dagen før havde vi købt nutella og smøreost, så der var lidt at putte på. Børnene forbinder nutella med ferie, for det får vi aldrig derhjemme, men næsten altid når vi er på ferie.

IMG_8413

Da alle var mætte og tilfredse satte vi kurs mod Varosliget. Varosliget er en kæmpe stor park (ala Hyde Park i London), hvor der er Botanisk Have, Zoologisk Have, et slot, Budapests største spa og termiske bade og meget andet. Vi kom for at gå i Zoologisk Have, og den nemmeste vej derhen var med metro. Vi boede tæt på Opera-metro stationen og derfra kunne vi tage M1 til Szechenyi Fürdo og gå 2 min til den smukke hovedindgang (billedet nedenfor). Det kostede 25 kr. at få os alle med metroen og Anakin og Saphira på 4 og 1 år var gratis. Vi havde den fedeste dag i Zoologisk Have, og wow hvor var det et stort område og med mega mange ting og aktiviter for både store og små. Igen var vi heldige med vejret, bevares det var koldt, men solen skinnede og det gør altså meget.

IMG_8422
IMG_8428

Zoo i Budapest er på mange måder mere gennemført end den hjemme i København. Jovist, nogle dyr havde små bure ifht herhjemme, men til gengæld var der mange ting i et. I Budapest var der både akvarium, naturhistorisk museum, petting zoo, indendørs aktivitetscenter/legeplads og alverdens udendørs legepladser – det var super fedt. Vi var alle trætte da vi omsider tog hjem omkring kl. 16.00, så det var en virkelig god dag!

IMG_8441
IMG_8467
DSC_2629
DSC_2556

På samme måde som igår, var vi alle trætte om aftenen, så vi lavede samme model med at den ene af os gik ud for at hente mad som vi kunne spise hjemme. Jeg havde fået anbefalet Hummusbar (instagram: @hummusbar_official), og heldigvis havde vi sådan en lige 2 minutters gang fra lejligheden. Jeg købte stort ind af falaffel, pita, kebab, børnemenuer med kylling og limonade + en masse hummus og ting til at dyppe i. Mums det var lækkert, og jeg vil tro vi kom af med 150 kr.

Det var alt for denne gang – der kommer et indlæg med en beretning om resten af turen en af de følgende dage. Du må endelig kontakte mig hvis du har spørgsmål til noget af det jeg har skrevet.

Tjek også gerne min instagram: @alyzzahnielsen, hvor jeg har gemt mine stories i højdepunkter samt lagt billeder op fra turen.

Tak fordi du læser med!

Knus Alyzza ❤

 

  • Ikke kategoriseret

Test af OL-udstilling på Experimentarium

alyzzanielsen 25. januar 2020

I tirsdags var hele familien inviteret ind til Experimentarium i Hellerup. Formålet var, at vi skulle teste deres nye OL-udstilling der officielt er åbnet igår, den 24. januar (med H. K. H. Kronprins Frederik og det hele). Hvis du ikke har hørt om Experimentarium før får du her et link til deres hjemmeside; https://www.experimentarium.dk/om-experimentarium/

IMG_7730

Kort sagt, så er det OL-udstillingen i forbindelse med afholdelse af OL 2020 (som i år bliver holdt i Tokyo), og derfor er der en række aktiviteter man kan prøve kræfter med. Det var en god oplevelse, særligt for drengene, men også Martin. Han er bare skide god til de der ting for han er atletisk, sportslig og oprigtigt interesseret i de der ting. Vi var igennem en række aktiviteter med drengene, alt imens vi blev filmet til Experimentariums reklame materiale, både på de sociale medier og tv (tror jeg nok?). Weekenden forinden havde de haft besøg af andre familier til fotoskydning, men vi skulle filmes.

Esaiah og Martin prøvede at klatre på klatrevæggen – den var virkelig svær. Esaiah er normalt en lille klatreabe, der uden tøven klatrer op i et 10m højt træ, men den her var svær, selv for ham. Han faldt også ned til sidst og landede på sin arm (heldigvis på madras), og så var det naturligt at glide over i næste aktivitet.

IMG_7684IMG_7686

Begge drenge og Martin fik også prøvet kræfter med at skyde, både luftgevær og almindelig pistol. Drengene var begejstret for det, og overrasket over hvor tung en riffel egentlig er. Martin er jo gammel garder, så han ramte selvfølgelig skydeskiven plet hver gang (irriterende type). Dernæst gik turen videre til en løbebane, hvor man kunne måle hvem der løb hurtigst, og det er også altid et hit – ikke så meget for Anakin, for hans synes det er ”hårdt arbejde”, som han så fint siger.

IMG_7685

Vi fik også et hurtigt kig ind til nogle LEGO-stationer, hvor børnene skal bygge noget der kan være en hjælp i de paraolympiske lege. Vi fik ikke testet den aktivitet ordenligt, for (let’s be honest) der var så mange spændende ting at se og opleve + det var ulvetime, så de var ikke til at overtale.

IMG_7694

Vi sluttede testningen af på basketball banen. Esaiah sagde han var dårlig til det og meget bedre til fodbold. Sandheden er at han faktisk aldrig har prøvet at spille basket, så motivationen for netop den aktivitet var ikke skyhigh vil jeg sige. Han stillede sig foran nettet og kastede bolden op, og fandme om han så ikke får den i mål! Efter det var basket alligevel meget sjovt – så Martin og drengene løb rundt, driblede, scorede eller prøvede derpå, alt i mens den søde fotograf filmede løs – og Saphira og jeg sad og heppede på sidelinjen.

IMG_7687IMG_7690

Efter det var der fri leg, men kun en halv time tilbage inden lukketid, så vi fes ned på 1 sal hvor drengene synes alle de sjove aktiviteter er; mørkekammeret, vandområdet, skibet osv. osv. Vi fik prøvet lidt, men ikke meget på den korte tid – men det gode er, at vi har fået fribilletter til at besøge Experimentarium en anden gang, og drengene har faktisk også fået årskort dertil i julegave af deres farmor og farfar, så dem skal vi også snart have aktiveret.

Det var en super fed oplevelse, og som altid skuffer Experimentarium ikke – i hvert fald ikke en nysgerrig, aktiv og knald-på familie som os! Vi ses snart igen!

IMG_7695IMG_7692IMG_7713

Husk du kan følge med på min instagram; @alyzzahnielsen hvor jeg dagligt poster billeder og stories over vores aktiviteter som familie.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, skal du endelig kontakte mig. Tak fordi du læser med.

Kh Alyzza

  • Ikke kategoriseret

Årets julekager

alyzzanielsen 10. december 2019

Julekager har været en juletradition i min familie siden jeg var barn. Faktisk var det noget min farmor lavede med min far og onkler, og sikkert også noget hendes forældre lavede med hende da hun var barn. Som barn voksede jeg op i Australien, og selv dér sørgede min far for jeg blev bekendt med julekagetraditionen som var pebernødder, vaniljekranse og finskbrød. Og altid i den rækkefølge! Dejen blev på gammeldags manér kørt igennem sådan en kødhakker agtig maskine, eller maskine er måske så meget sagt for der var ikke meget automatik over det må jeg indrømme. Det var skide hårdt arbejde og som årene gik, og min far begyndte at arbejde meget i julen (som sommerlier og vinhandler), så døde traditionen lidt. Som voksen ville jeg genoptage den, men måtte også sande at den romantiske idé om “kødhakkeren” bare slet ikke var ligeså fed som dengang jeg var barn og blot skulle tage imod dejen, og ikke presse og køre håndtaget rundt (av nogle vabler). Så jeg startede min egen julekagetradition, og jeg har bagt dem troligt de sidste 6 år. De smager godt og er også rigtig nemme at lave. Opskrifterne er nogen jeg selv har konstrueret med lidt inspiration fra nettet og altid et hint af impro når jeg står med dejen i hænderne – er gode opskrifter ikke altid bare lidt improviseret? I år lavede jeg dem sammen med Esaiah på 6 år, og han havde en fest og nød at skære småkagerne ud. Nogle af dem blev lidt uortodokse i formen, men det er fint, for alt skal ikke være perfekt.

IMG_6376IMG_6377

Opskrifter på mine julekager lyder således:

Citronsmåkager – ca. 30-50 stk (afhængig af hvor store dejpølser der rulles)

  • Korn af 1 vaniljestang
  • 130g flormelis
  • Citronskal fra 1 citron (gerne økologisk)
  • 330g hvedemel
  • 230g blød smør

Bland vaniljekornene sammen med flormelissen og riv citronskallen fint ned i. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt med hænderne til den er fast og ikke klistret. Form dejen til lange pølser (jeg plejer af lave dem med en ca. diameter på 3-4 cm.). Læg dejpølserne på køl i køleskabet i mindst 1 time (men de kan også sagtens stå natten over).  Skær dejpølserne ud i skiver (ca. 0,3 cm tykke) og bag i ovnen på 180 grader i ca. 12-15 minutter. De skal være gyldne, men ikke brændt.

 

Chokoladesmåkager – ca. 60-80 stk

  • 380g hvedemel
  • 300g blød smør
  • 130g flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 150g finthakket mørk chokolade
  • Perlesukker

Bland alle ingredienserne sammen bortset for chokolade og perlesukker. Dejen æltes med hænderne og når den er ensartet og ikke for klistret tilsættes den finthakkede chokolade. Tril dejen til dejpølser (ca. 3-4 cm i diameter) og vend dejpølserne i perlesukker. Så skal de på køl i mindst 2 timer (de kan også stå natten over). Skær dejpølserne ud i skiver (ca. 0,4 cm) og bag ved 180 grader i ca 8-10 minutter.

Jeg bager altid dobbeltportion af begge julekager hvert år, og det gør jeg af en simpel grund. Jeg elsker at give dem som gave til min familie, til dem jeg holder af, til børnenes pædagoger og lærere og som værtindegaver til alle de mange ting vi skal til i december. Jeg har endnu ikke mødt et menneske der ikke blev glad for hjemmelavede julekager, og når det så er sagt, så er det også billigere end at skulle komme med en buket eller en flaske rødvin, og vi må jo spare hvor vi kan i december 🙂

Året igennem gør jeg det, at jeg gemmer alle syltetøjsglas, rødbedeglas osv. netop med det formål at bruge dem til årets julekage produktion. Jeg går ind for genbrug selvfølgelig, og så synes jeg også det er fint at give en gave på den måde med et fint bånd omkring. Martin synes dog ikke så godt om, at jeg horder syltetøjsglas hele året, men når vi så endelig rammer december og han ser hvor fint det ser ud, så forstår han fidusen. De kager der ikke ryger på glas gemmer vi i kagedåser og spiser juleaften mens gaverne pakkes op.

IMG_6410IMG_6409

 

Det var alt for denne gang. Jeg håber du kan bruge opskrifterne til noget, for de er om noget simple og det må gerne være lækkert, men simpelt her i den travle juletid.

Følg gerne med på min instagram, @alyzzahnielsen, hvor jeg dagligt poster julerier her i december. Tusind tak fordi du følger med!

Knus Alyzza

  • Ikke kategoriseret

Det sørme, det sandt, december…

alyzzanielsen 1. december 2019

Min yndlings måned på hele året! Den måned der går allerhurtigst, den måned der er allerdyrest, den måned der er allertravlest og den måned der er allerhyggeligst! Jeg er KÆMPE julefan og kommer fra en familie med mange traditioner og vi ses ret meget i juledagene til det ene eller det andet arrangement. 

Hos os flyttede Nissen ind en uges tid inden december startede sammen med al julepynten. Drengene har været helt oppe og køre over nissedøren og nissens magi. Jeg elsker at gøre julen magisk for mine drenge og fordi deres små sind er så åbne og modtagelige, så tror de på alle mine historier om julenissen, hvor han bor, hvordan han får de store gaver ud af sin lille dør og hvordan han melder tilbage til julemanden og “hans” mennesker er søde eller uartige børn.

80538709-1621-436B-B9CD-0A9F84612C90_1_105_c5BC63BAC-79D8-4774-969D-BB9A0397590C_1_105_cD39919EC-DEF0-488E-8A41-D6F212678C5F_1_105_c

Julen kan noget og i vores familie går vi ikke ned på hyggen. Vores årskort til Tivoli og Zoo bliver max’et ud i december og børnene elsker at se julelysene, pynten og jeg selv kan blive helt høj på juleatmosfæren og juleviben 👏🏼

Men hvilke traditioner har vi, der er helt faste? Jo vi har;

  • Juleklip med min fars side af familien, dvs mine onkler, deres koner og alle mine fætre og kusiner + børn. I år falder dette gilde den 14 december.
  • Lille juleaften er vi hos min far, papmor og søstre, hvor vi spiser grønlangkål, brune kartofler og medister. 
  • Juleaften er vi hjemme og i år kommer min mor og papfar + min søster Ingrid og hendes amerikanske kæreste. I løbet af formiddagen tager jeg med børnene i Zoo, så far har lidt ro til at få gjort julemaden klar. Så ser vi Disneys juleshow kl 16, og derefter går det løs! Hos os spiser vi gås og ris ala mande og alt det sædvanlige tilbehør, men nej ingen flæskesteg. Der skal ikke svin på mit julebord 😂
  • 1. Juledag laver vi absolut ingenting, og det er så rart. I år tror jeg vi tager ind og ser Frozen 2 hele familien 👏🏼
  • 2. Juledag er tilgengæld full on med hele min fars familie og vi er omkring 35 vil jeg tro, og jo jo det er hele pivtøjet igennem med stort madbord, dans om træet gaver osv! Og alle vælger 1 vers af en julesang når vi danser. Før valgte vi alle en sang, men nu hvor der er kommet så mange børn til, så er det blevet reduceret til en enkelt vers.
  • 4. Juledag er vi i royale omgivelser hos min grandonkel og grandtante i deres smukke herskabslejlighed i indre by. Det er en fin tradition og noget vi altid ser frem til.
  • Jo og juletræet skal være rødgran! Vi har haft Normansgran de sidste par år, fordi det simpelthen er nemmest at skaffe uden at skulle for langt væk hjemmefra. Men i år fælder vi selv og det bliver rødgran! Jeg er vokset op med rødgran og i min optik er det et “rigtigt” juletræ. Martin er vokset op med Normansgran, så for ham er det et rigtigt juletræ, så vi skifter lidt hvert år.

Det var de faste julearrangementer og dernæst kommer nytår. Efter vi har fået børn har der ikke været meget party over vores nytårsaftener, men det passer mig fint for jeg synes den aften er overvurderet. Men selvom vi tager den stille og roligt, så er der stadig nogle ting vi bare SKAL gøre, men det tager vi i et andet post.

Glædelig 1 december til dig kære læser ♥️

Følg gerne med på min Instagram, @alyzzahnielsen, hvor jeg løbende poster billeder og stories og bruger hashtag #HøjbyMehlsenJul

Tak fordi du læser med!

Knus Alyzza

  • Ikke kategoriseret

En magisk jul

alyzzanielsen 3. november 2019

Gratis pakkekalender til dreng mellem 2-4 år.

Julen er min yndlings tid på året, både fordi jeg synes det er mega hyggeligt og fordi jeg nyder at gøre det til en magisk tid for mine børn.

Jeg er vokset op i en familie med mange juletraditioner og arrangementer og der er altid knald på i juledagene. Selvom det kan være trættende, så føler jeg mig priviligeret, for der er altså nogen der ikke er lige så heldige som mig og min familie.

Nogle sidder ene og alene juleaften og det kan naturligvis være fordi de ønsker det sådan, men det kan også være fordi de ikke har nogen. Det gør mig trist. Vi kommer heller ikke udenom, at julen er en dyr tid og det julegaveræs der hersker nu har, efter min mening, taget fuldstændig overhånd og materiel lykke har aldrig fyldt mere end det gør lige nu.

Bare rolig dette er ikke et helligt indlæg, for jeg er selv slem til det – men det er så også derfor jeg gør noget ved det nu! Der sidder mange børn derude der ikke får særlig mange julegaver, og selvom det ikke burde komme an på det, så betyder det meget for et barn særligt når skolekammeraterne fortæller hvordan de væltede sig i gaver, når de kommer tilbage fra juleferie. Jeg kan ikke give alle børn julegaver, men jeg kan hjælpe til, at en lille dreng får en (mere) magisk december ♥️.

Jeg har ryddet op på mine drenges værelse og fundet 24 ting de ikke længere bruger, og de ting har jeg lavet en pakkekalender ud af. Mine drenge er 4,5 og knap 7 år. Jeg har fundet legetøj som en bil- og dinosaur fan på 2-4 år vil blive glad for. Legetøjet er naturligvis brugt, men det fungerer stadig og intet er i stykker.

Mit ønske er, at give pakkekalenderen til en familie der kunne bruge den hjælpende hånd i julen. Det kan fx være at der ikke er økonomisk råderum, tid eller overskud til at lave en pakkekalender og derfor vil jeg gerne give den her pakkekalender med forhåbning om, at gøre julen magisk for et barn.

Hvis du vil have en chance for at “vinde” (skriver med “” fordi det jo ikke som sådan er en konkurrence) pakkekalenderen skal du gøre følgende:

⁃ Du skal have en søn/barnebarn/lillebror/venindes barn (etc) på 2-4 år.

⁃ Du skal skrive mig en mail på alyzzahn@gmail.com hvor du skriver dit navn og gerne et par linjer om hvorfor pakkekalenderen kunne hjælpe dig og din familie i julen (men det er ikke et krav)

⁃ Du skal selv afhente pakkekalenderen hjemme hos mig i Dyssegård, Gentofte (vi skrives ved om hvornår og hvordan).

Alle informationer forbliver private og jeg deler ingen navne på sociale medier uden tilladelse.

Jeg trækker en heldig vinder inden længe og vinderen får direkte besked via mail eller sms (hvis der er vedlagt telefon nummer i ansøgningsmailen)

Jeg ser frem til at høre fra mange skønne familier ♥️

Følg gerne med på min Instagram, @alyzzahnielsen, hvor jeg løbende kommer til at poste stories omkring processen.

Tak fordi du følger med!

Knus Alyzza

  • Ikke kategoriseret

4 dage i Puerto Banús UDEN børn

alyzzanielsen 31. oktober 2019

I starten af oktober var jeg en smut tur i Puerto Banús, som er en ekslusiv bydel i Marbella, Spanien. Målet med denne tur var hverken par- eller alenetid, nej faktisk var jeg afsted med min mor. Hun og min stedfar overvejer at investere i en lejlighed dernede, og min mor inviterede mig med som en second opinion. Så det var ikke en afslapnings/shoppe/spise tur vi skulle på, nej det var med et stramt program for vi skulle nå at se så mange lejligheder som muligt når vi nu var der. Selvom det lyder sjovt, så var det altså også hårdt arbejde. Jeg tror jeg var med ude og se 8-10 forskellige lejligheder, men min mor så endnu flere. Det er selvfølgelig forståeligt, for hun skal naturligvis være helt sikker på, at det er det rigtige og ganske ligesom derhjemme så gælder det samme i Puerto Banús hvad angår bolig; beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Jeg var der fra mandag til torsdag eftermiddag og min stedfar kom så og joinede min mor torsdag aften til søndag.

0F38594E-11EB-4216-B8A6-B73DB1117873

Puerto Banús er en lille ekslusiv perle ca. 20 minutters kørsel fra Marbella og omsluttet af skønne bjerge. Stedet er kendt for sin charmerende havn med designer butikker, strand og Ocean clubs samt de omkringliggende golf baner. Min mor og jeg havde lejet en skøn lejlighed lige ud til havnen, som I kan se på billedet. Det hed First Line Luxury Penthouse og blev booket gennem booking.com. Det var en skøn 3-værelses lejlighed der ligger lige der hvor det sker i Puerto Banús og det var vigtigt for os, at mærke viben og stemningen i byen. Havnen lå lige nedenfor og 5 minutters gang ligger El Corte Ingles, som er et storcenter i stil med Magasin, hvor der både er shopping og indkøbsmuligheder. Vi spiste på restaurant, men mange af dagene spiste vi oppe på vores altan hvis vi havde fået en stor frokost ude i byen. Så købte vi lidt skinke, ost og brød og sippede rosevin mens vi people-watchede – mega hyggeligt. Den første aften spiste vi på restaurant Picasso, og den kan virkelig anbefales!

9A36C9E9-F167-4F04-8D5D-5084DD89C87D

Min mor og stedfar fandt et par lejligheder med seriøs potentiale, så det bliver spændende at følge og se hvor det ender henne. Det er ikke sådan bare lige at købe en lejlighed i udlandet, men jeg krydser fingre for wow hvor kunne det være fedt at have et “hjem” i Spanien. Min mor og stedfar bor i Singapore og bliver der i et stykke tid endnu, så lejligheden i Spanien vil være en investering, og et sted vi selv kan bruge og holde ferie, men også med det formål om, at leje den ud i højsæson (maj-sept).

Er det et sted jeg kan se mig selv med børnene også? Sagtens! Nu fik min mor og jeg ikke udforsket det helt store udover havneområdet og El Corte Ingles, men jeg har lavet en del research og ved at strandene er gode og det kan der snildt gå en dag eller to med. Udover det er der også en masse happenings, legepladser og børnevenlige aktiviteter i Marbella og Malaga. Malaga lufthavn er den nærmeste og ligger ca. 45 minutters kørsel fra Puerto Banús, og siden det er så billigt at leje bil så er det til at overkomme. Og altså, vi er også det priviligerede, at Granada og Sevilla ligger 2 timers kørsel derfra, og hvis vi vil stå på ski kan vi køre til Sierra Blanca som er 2,5 timers kørsel og vi kan også tage lyntoget til Madrid på 2 timer. Mulighederne er mange! Næste gang tager jeg Martin og børnene med herned og jeg ved de kommer til at elske det ligeså højt som jeg gør. Jeg havde spansk i gymnasiet og jo jeg kan da stadig bestille noget mad, sige tak og farvel og præsentere mig selv, men hvis min mor ender med at købe en lejlighed dernede så vil jeg begynde at lære spansk igen.

Det var alt fra mig for i dag. Jeg ville gerne have lagt flere billeder ind i indlægget, men det driller lidt desværre, så tjek endelig min instagram, @alyzzahnielsen hvor jeg også har gemt mine stories i højdepunkter fra den her tur. Hvis du har nogle spørgsmål, må du endelig skrive. Du får lige lov at slutte din læsning med et billede af mig og min smukke moar, der holder sig så godt, at jeg selv får lidt komplekser over det, særligt når folk tror vi er søstre! 🙂

Tak fordi du læser med!

Knus Alyzza

929E2ACF-AA6E-4D74-82EE-3F083DE5687A

  • Ikke kategoriseret

Leverpostej

alyzzanielsen 26. oktober 2019

Hvem ved, måske tænker du at denne overskrift er lidt mærkelig, ikke særlig sexet eller bloggeragtig, eller måske ved du lige præcis hvad jeg mener når jeg bruger leverpostej som reference? Jeg bruger ordet leverpostej på flere måder, for udover noget pålægssmørrelse, så er leverpostej for mig noget dagligsagtigt, noget alle kender til og noget der kendetegner min families hverdag på godt og ondt. Andre vil kalde det hamsterhjulet, men det synes jeg har en negativ klang og tolkes oftest som noget ensformigt, kedeligt og som noget der bare går i ring igen og igen, lidt ligesom hverdagens trummerum. Bevares, nogle mennesker holder af en ensformig hverdag, men jeg gør personligt en stor indsats for, at vores hverdag ikke bliver for ensformig, kedelig og triviel. Det kan den blive til tider, jeg er ikke superwoman, men tit er min erfaring, at det faktisk er bitte små ting der kan give hverdagen lidt gnist. Vi er priviligerede på den måde, at jeg er studerende og har lidt mere tid i hverdagen til fx at få klaret madlavning, tøjvask, oprydning mm. mens børnene er i hhv. skole, vuggestue og børnehave. Den ekstra tid jeg får gør jo, at vi kan tage os god tid efter afhentning hvis de fx gerne vil fodre ænderne eller lige lege på legepladsen i parken på vejen hjem. Jeg gør i hvert fald et ihærdigt forsøg på ikke at stresse mine børn med en konstant bagkant, for det forstår de jo ikke.

DSC_2014

Som så mange andre børnefamilier, har vi rutiner herhjemme, nogle mere nazi end andre, men i det store hele prøver vi at skabe et åbent hjem med plads til, at vores børn kan udfolde sig kreativt, hive alt legetøjet ind i stuen (for de vil være hvor vi er), eller bare stene Netflix mens jeg laver mad. Der er plads til det hele og særligt de dage hvor jeg er alene med børnene (min mand rejser ofte i forbindelse med sit job), så nyder jeg at vi har klare rammer om hvad man må og ikke må derhjemme (fx har vi kun iPad tid i weekenden og man må ikke spise i sofaen), men samtidig en vis portion frihed til at boltre sig inden for de rammer.

Jeg hører mange sige, at de glæder sig til weekend, de glæder sig til ferie, de glæder sig til dagen er omme, de glæder sig til at gå i seng igen. Jeg har da også oplevet dette masser af gange, men som årene er gået er jeg blevet ældre og mere bevidst om mine indre tanker samt meget opmærksom på mine personlige grænser. Så jeg øver mig i at skabe en hverdag hvor jeg ikke ønsker at stikke af fra leverpostejen. Nej faktisk ønsker jeg et liv hvor jeg tager på ferie fordi jeg vil på ferie, ikke fordi jeg vil have et afbræk fra hverdagen. Vi tager på ferie og holder fri fordi vi vil opleve noget nyt og efter at have arbejdet med mit mindset oplever jeg ikke længere den der ”here we go again” mandag morgen eller første dag hjemme fra en god ferie.

Det skal lige siges, at jeg ikke dømmer den måde folk vælger at leve deres liv på, om det så er leverpostej, hverdagens trummerum eller hamsterhjulet. Det vigtigste er, at vi er glade for det liv vi lever, og at vi nyder det for vi har kun et (ja jeg sidder og bliver lidt hormonella fordi Knæk Cancer Live kører i baggrunden). Lige præcis hverdagens leverpostej, både den kedelige og trivielle, men også den krydrede og stærke, er noget jeg har talt med mange af mine klienter om i terapi, for leverpostej kan altså også gå i sexlivet. Men det gemmer vi til et andet post, for det kan jeg tale (skrive) langt og længe om!

Som så mange ting i livet oplever jeg og min familie op og nedture og til tider minder vores leverpostej om den klamme blå Faaborg man kan få på dåse, andre gange en skøn fransk paté og en enkelt gang imellem minder den om terrine eller sågar foie gras. For nogle uger siden tog jeg en beslutning om at peppe spisestunden lidt op da vi skulle have aftensmad. Det var kun mig og børnene der var hjemme, for Martin var til træning og i stedet for at spise ved bordet som vi plejer, så bredte jeg et stort håndklæde ud på gulvet og så holdt vi picnic i stuen. Det lyder måske lidt tosset, men børnene var vilde med det og det gav en anden dynamik i middagsstunden. Jeg elsker rutiner, men jeg holder også af at bryde dem lidt bare engang imellem 🙂

Følg endelig med på min instagram @alyzzahnielsen, hvor jeg dagligt poster om vores liv på godt og ondt (mest godt, det er jo instagram) 🙂

Tak fordi du læser med!

Knus fra Alyzza

  • Ikke kategoriseret

Hej igen!

alyzzanielsen 23. oktober 2019

Med forsigtige, men målsatte skridt kaster jeg mig nu ud i bloggerverdenen endnu en gang. Gennem min Instagram-profil (@alyzzahnielsen) er der flere der har spurgt/forslået om jeg ikke ville begynde at blogge, for jeg har jo så meget på hjerte og oplever en masse ting. Helt ærligt, så har jeg været lidt skeptisk omkring det, og egentlig synes jeg, at jeg havde nok i Instagram. Faktisk har jeg blogget før, endda i flere år, men det var primært om rollen som førstegangs mor på barsel og som en slags dagbog for min søns start på livet. Jeg lavede det faktisk til en bog (som ingen gad at udgive), men da jeg begyndte at arbejde igen følte jeg ikke det helt store behov for at dele den side af morlivet for nu var han jo i vuggestue og vores hverdag lignede så mange andres leverpostejs-liv, så jeg tænkte ikke, at det var særlig spændende for andre at følge med i.

Men det er efterhånden 5-6 år siden og meget er sket siden den gang. Der er kommet flere børn til, vi er flyttet i større lejlighed med store husdrømme, jeg er igang med min drømme uddannelse, min mand er i et godt job og vi rejser stadig en del. Her på siden har jeg lavet en hovedfane med indlæg, anbefalinger, rejseberetninger samt tips og tricks til at rejse med små børn. Det er spørgsmål jeg får tit af bekendte, men også fremmede, så derfor har jeg opbygget dette univers som jeg håber kan bidrage til, at flere får mod på at rejse ud i verden med deres børn.

3A7DA4C5-7323-4CD3-AFE9-1B90C9012C6C

Det er med en anden vinkel, at jeg vil genoptage det at blogge. Jeg vil bruge den her platform til at kombinere mine interesser og erfaringer; både som mor, men også som kvinde, hustru, søster, sexolog, studerende, veninde mm. Jeg vil lave indlæg om mit liv generelt, vores rejser og oplevelser, men også faste ugentlige eller månedlige indlæg med titler ala “spørg sexologen” hvor I læsere kan komme på banen og kan stille spørgsmål (helt anonymt).

Jeg vil forholde mig til livets store spørgsmål og andre gange vil jeg måske skrive om ønsket på min fremtidige bryllupskjole – så en god blandet landhandel som kendetegner mit liv på godt og ondt. Du kan læse mere om hvem jeg er og hvad jeg laver under fanen “Om mig”.

Følg endelig med på min instagram @alyzzahnielsen, hvor jeg dagligt poster om vores liv på godt og ondt (mest godt, det er jo instagram) 🙂

Tak fordi du læser med!

Knus fra Alyzza

Indlægsnavigation

Forrige 1 2
Blog på WordPress.com.
Annuller

 
Indlæser kommentarer ...
Kommentar
    ×